Ventesorg blandt pårørende er totalt overset i Danmark
Vi overser igen og igen børn og unge, der er pårørende til forældre eller søskende med alvorlig sygdom. Selvom undersøgelser viser, at det kan være sværere at leve som pårørende, end at miste. Op mod hver tredje oplever ventesorg og har brug for hjælp, mener direktør for Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt.
Ventesorg er den sorg der kan ramme, mens man venter på at miste. Og i takt med at behandlingsmulighederne til alvorlig sygdom bliver bedre og bedre, bliver antallet af pårørende flere og flere. Og derfor er der også flere mennesker der lever med ventesorg. Det er særlig børn og unge, der er hårdt ramt.
Læs Kristeligt Dagblads interview ’Ny sorg totalt overset i kraft af, at flere end nogensinde lever længe med alvorlig sygdom’ med Preben Engelbrekt HER.
”Mange spørger: Hvordan går det med din mor? Det er sjældent, man spørger den pårørende: Hvordan er det her egentlig for dig? Derfor er det enormt vigtigt at få italesat. Der er i høj grad brug for en aftabuisering.”
– Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter