Lær at lede grupper for børn og unge
Det Nationale Sorgcenter og TUBA præsenterer nu et nyt kursusforløb i Ledelse af grupper til børn og unge, som befinder sig i en belastet situation.
Der er et stort trivsels- og udviklingspotentiale i for børn og unge at være i grupper, hvor den enkelte føler sig inkluderet og som en del af fællesskabet. I en gruppe skal man kunne være det individ man nu er og samtidig arbejde på de udfordringer man står i.
Kurset kvalificerer fagprofessionelle, så de får viden om grupper og gruppedynamikker samt kompetencer i dannelse og ledelse af grupper, der har fokus på rådgivning og støtte til udsatte børn og unge. Desuden uddannes man til at håndtere børns og unges reaktioner og behov, i en belastet situation. Som deltager specialiseres man på området, og der arbejdes progressivt i forløbet med læring, formidling og anvendelse i praksis, hvor specielt samtale i grupper trænes.
Arbejder du allerede med grupper eller fællesskaber, eller ønsker du at oprette en børne- eller ungegruppe, så kan dette måske være noget for dig.
I løbet af kurset vil du blandt andet få viden om og værktøjer til:
- At fremme dialog og tryghed i gruppen, herunder håndtere konflikter
- Arbejde med gruppeprocessor og udviklingsfaser i grupper
- Arbejde på forskellige niveauer i en gruppe for at fremme den enkeltes udviklingsproces
Læs mere om kursusforløbet her…