Når Danmark går på ferie og samles til påskefrokoster, føler mange sorgramte sig mere alene end nogensinde. Påsken er en usynlig sorgtid – og netop derfor skal vi turde tale om det, lyder opfordringen fra Det Nationale Sorgcenter, der bruger påsken som anledning til at lancerer nye ansigter på deres ‘Tal om det’-kampagne.

For de fleste betyder påsken lysere dage, påskeæg og samvær. For mennesker i sorg er det en højtid med et ekko af tomme stole og dybt savn. Men påsken rummer en særlig smerte – for i modsætning til julen, er det de færreste, der taler om, at påsken også kan være svær.

“Vi ser det hvert år: I julen er der en bredere bevidsthed om, at nogle har det svært. Men i påsken går mange sorgramte under radaren. Det bliver mere ensomt – for sorgen stopper ikke, bare fordi andre holder fri,” siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Påskens stille sorg – og berøringsangsten

Det Nationale Sorgcenter står bag kampagnen “Tal om det”, der sidste år satte ord på det, mange tænker: At vi i Danmark har svært ved at tale om sorg. En Gallupundersøgelse fra 2023 viser, at 63 procent af danskerne oplever sorg som et tabu, og næsten halvdelen finder det svært at tale med mennesker, der har mistet.

“Berøringsangsten betyder, at mennesker i sorg ofte bliver ladt i stikken. Ikke fordi deres omgivelser ikke vil dem det godt – men fordi mange simpelthen ikke ved, hvad de skal sige eller gøre. Og i påsken er det særligt tydeligt” forklarer Preben Engelbrekt.

Og det har konsekvenser.

Op mod 34.000 danskere udvikler hvert år en behandlingskrævende sorg. For nogle bliver det starten på et liv med psykisk mistrivsel, ensomhed, misbrug – og øget risiko for sygdom og selvmord. Det gælder især ældre mænd, unge efterladte og pårørende til alvorlig syge.

Vi skal stadig blive bedre til at tale om det

Det Nationale Sorgcenter har besluttet sig for at genlancere kampagnen med nye ansigter, der viser, at danskerne stadig skal blive bedre til at tale om sorgen. De tre nye ansigter er Andreas, Charlotte og Lasse, der alle tre har haft sorgen tæt ind på kroppen, og nu står frem med deres historier og ansigter. Kampagnen kommer til at køre hele året og i hele landet.

Et lille “jeg tænker på dig” kan gøre en forskel

Påsken er derfor et oplagt tidspunkt til at sætte fokus på den samtale, alt for mange undgår. Ikke med store ord eller terapeutiske ambitioner – men med nærvær, nysgerrighed og små handlinger.

“Vi skal turde række ud – også selvom vi ikke har de perfekte ord. En sms, en invitation, et ’hvordan har du det egentlig?’ gør en forskel. Sorgen skal hverken fikses eller løses. Den skal bare have lov til at være der,” siger Preben Engelbrekt.

Han håber, at danskere i påsken vil huske, at glæde og sorg godt kan være i samme rum.

“Vi fejrer, at livet genopstår – men for nogle er det netop det, der gør savnet så stort. Lad os bruge højtiden til både at mindes og være til stede for dem, der bærer sorgen med sig,” siger han.

En kulturforandring er nødvendig

“Tal om det”-kampagnen, der støttes af Sundhedsstyrelsen og AFA Decaux, vil også i år dukke op i byrummet og på sociale medier med nye ansigter – men med samme budskab: Sorg er en del af livet. Vi skal tale om det.

“Der er brug for en kulturforandring. Vores sorgkultur er hensygnet og vi mangler ritualer og sprog mv. Hvis vi bevæger os mod en mere levende sorgkultur, hvor vi i højere grad får mulighed for at tale om dem, som vi har mistet, bliver det lettere at være efterladt i Danmark” siger Preben Engelbrekt.

Bag om Søndagsklubben – et nyt initiativ for mænd, der har mistet

For Hans blev stilheden det sværeste. Da hans hustru gennem 38 år døde, var det ikke kun tabet af hende han elskede, men også tabet af en fælles hverdag, der gjorde ondt. 

“Jeg savnede en hånd i min venstre hånd,” siger han stille. “Det var Kirstens hånd. Hun var den, der tog ordet, når vi kom ind i et rum. Hun styrede samtalerne, opvasken, lagde tøjet sammen. Jeg opdagede først, hvor meget jeg havde været en del af noget – da jeg ikke længere var det.” 

Hans er én af de første frivillige i Søndagsklubben, Det Nationale Sorgcenters nye initiativ for mænd over 65 år, der har mistet en partner. Klubben starter op i både Vejle og København i begyndelsen af maj og skal samle mænd til frokost, samvær og aktiviteter hver anden søndag. 

Mere end en sorggruppe 

Søndagsklubben er ikke en traditionel sorggruppe, men et fællesskab, hvor mænd kan mødes om noget konkret og meningsfuldt – at lave mad, gå en tur, se en film. Det er frivillige mænd, der selv har mistet, som står for de første møder og hjælper med at sætte rammen. 

“Det handler ikke om terapi,” siger Hans. “Det handler om at være i samme rum som andre, der forstår. Og mærke, at man ikke er alene.” 

Et fællesskab i opstart – Hans står klar i Vejle 

I København har allerede fire mænd meldt sig som frivillige til Søndagsklubben. I Vejle er Hans foreløbigt den eneste. Men det får ham ikke til at tøve. 

“Det viser bare, hvor vigtigt det er,” siger han. “Vi ved, at mange mænd sidder alene med sorgen – og jeg håber, nogen har lyst til at være med. Man behøver ikke kunne alt – bare man har lyst til at gøre en forskel.” 

Det Nationale Sorgcenter støtter op med lokaler, budget og faglig sparring. De frivillige står for at planlægge møderne, men det er deltagerne, der fylder Søndagsklubben med liv. 

Vil du være med? 

Sorgcenteret søger nu både deltagere og frivillige i Vejle og København. Man kan være med som frivillig, hvis man er 50+, har mistet og har lyst til at skabe et trygt fællesskab. Som deltager møder man blot op – og er med i det omfang, man har overskud til. 

Hans tøver ikke med at opfordre andre til at melde sig: 

“Det handler ikke om at være stærk. Det handler om ikke at stå alene.” 

FAKTA: SØNDAGSKLUBBEN 

• Søndagsklubben er for mænd 65+ år, der har mistet en partner 
• Mødes hver anden søndag i ulige uger i Vejle og København 
• Frivillige mænd 50+ med egne tab planlægger møderne 
• Deltagelse er gratis 
• Første møde er planlagt til begyndelsen af maj 2025 

Kontaktoplysninger: 
📧 klubbenvejle@sorgcenter.dk eller klubbenkbh@sorgcenter.dk  

Hvert år mister tusindvis af ældre mænd deres ægtefælle eller partner – og for mange følger en hverdag præget af ensomhed og savn. Derfor lancerer Det Nationale Sorgcenter nu Søndagsklubben i København og Vejle, et nyt tilbud for mænd på 65+ år, der ønsker at mødes i et uformelt og trygt fællesskab med andre, som forstår, hvad det vil sige at miste.

Mad, samvær og fælles aktiviteter

I Søndagsklubben er tanken, at deltagerne mødes hver anden søndag til en fælles frokost, som de sammen handler ind til og tilbereder. Efter frokosten er der mulighed for en fælles aktivitet – det kan være en gåtur, en film, et oplæg eller noget helt andet, alt efter hvad gruppen har lyst til.

“Med Søndagsklubben vil vi skabe et uformelt fællesskab, hvor man kan mødes med andre mænd, som ved præcis hvordan det er at have mistet sin partner/ægtefælle og som kan genkende det tomrum, der opstår for mange. Vi ved fra vores samtaler med mænd der har mistet, at weekenderne særligt kan være præget af en ensomhedsfølelse. Vi hører også, at det at handle ind og tilberede et måltid kun til sig selv kan føles uoverkommeligt. Derfor vil vi samle mændene om et fælles måltid. Søndagsklubben er ment som et frirum, hvor man kan komme som man er og det selv er op til en, om og hvornår man ønsker at tale om sit tab.” siger Marie Rydzy, frivilligkonsulent i Det Nationale Sorgcenters København-afdeling.

Idéen er, at Søndagsklubben starter op i København og Vejle i maj 2025 og vil blive afholdt hver anden søndag i ulige uger. Men det kræver frivillige til at drive projektet.

Et fællesskab drevet af frivillige, der selv har mistet

Søndagsklubben ledes af frivillige mænd på 50+, der selv har oplevet tabet af en partner. De står for at arrangere de første møder, men herefter er alle med til at byde ind med idéer til aktiviteter. Det Nationale Sorgcenter sørger for de praktiske rammer og tilbyder støtte og sparring undervejs.

“Det kan føles som en stor omvæltning at finde sig selv igen efter tabet af en partner. Vi håber, at Søndagsklubben kan være et fællesskab, hvor mænd kan mødes på deres egne præmisser – med mulighed for både nærvær og nye oplevelser,” siger Marie Rydzy.

Bliv en del af Søndagsklubben

Det er muligt at deltage i Søndagsklubben enten som deltager eller frivillig.

Deltager: Du er 65+ år og møder op til de planlagte søndage, hvor du deltager i fællesskabet i det omfang, du har lyst.

Frivillig: Du er 50+ år og har selv mistet. Du ønsker at være en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor du hjælper med at skabe rammerne for andre.

Kontakt os på for en uforpligtende snak med os, om du ser dig selv som deltager eller frivillig i Søndagsklubben.

Søndagsklubben Vejle:
E-mail: klubbenvejle@sorgcenter.dk  
Tlf: 21 19 96 56

Søndagsklubben København:
E-mail: klubbenkbh@sorgcenter.dk 
Tlf: 22 23 18 15

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Det Nationale Sorgcenter har bidraget til undervisningsmaterialet for den prisbelønnede film Min Evige Sommer, der følger den 15-årige Fanny gennem en sommer præget af ventesorg og et farvel til sin døende mor. Filmen er en rørende og ærlig fortælling, som på modig vis sætter fokus på nogle af livets sværeste følelser.

Som Danmarks førende eksperter inden for ventesorg og sorg har Det Nationale Sorgcenters haft fornøjelsen af at bringe vores ekspertise i spil i samarbejde med filmselskabet Adomeit Film. Undervisningsmaterialet er udviklet til at støtte lærere i at skabe trygge rammer for dialog og refleksion om sorg, ventesorg og tab, samtidig med at det hjælper unge med at forstå og håndtere deres egne følelser.

“Min Evige Sommer er en vigtig og modig film, der formår at sætte ord og billeder på den ofte oversete ventesorg. Filmen skaber en unik mulighed for at starte samtaler om ventesorg og sorg, som mange har svært ved at tage hul på – både unge og voksne,” 

siger Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter.

Filmens instruktør, Sylvia Le Fanu, som har baseret historien på sine egne oplevelser, uddyber:

“Filmen er en meditation over sorg, kærlighed og familiebånd. Den viser, hvordan de, der lever videre, navigerer i et liv, der er forandret for altid.”

Sylvia Le Fanu, Filmens instruktør

Skolevisninger og pædagogisk støtte

Vi er glade for, at skoler landet over nu kan arrangere særlige skolevisninger i samarbejde med lokale biografer. En opdateret liste over deltagende biografer findes på Reel Pictures hjemmeside.

Undervisningsmaterialet, som kan downloades gratis lige her, er målrettet fag som dansk, psykologi og samfundsfag. Materialet åbner for en tryg dialog om sorg og familiedynamikker og støtter unge i at tale om egne tabsoplevelser samt forstå og støtte klassekammerater, der står i sorgen.

En støtte i svære tider

Ventesorg og sorg er en dybt personlig proces, og vi ved, hvor svært det kan være at tale om. Det er vores håb, at denne film og det tilhørende materiale kan skabe en særlig mulighed for at bryde tavsheden omkring sorg og støtte både unge og voksne i at finde lysglimt i mørket.

Vi opfordrer alle til at besøge Det Nationale Sorgcenters faktaside for mere viden om sorg, ventesorg og støtte til børn og unge i svære livssituationer.

Lad os sammen skabe et samfund, hvor ingen står alene i sorgen.

Har du lyst til at mødes med andre mænd, der også har oplevet at miste deres ægtefælle/partner?  

Hos Det Nationale Sorgcenter søger vi netop nu mænd, der har lyst til at mødes i et uformelt mandefælleskab hvor I alle har det til fælles, at I ved hvordan det er at miste en partner/ægtefælle. Vi tilbyder dig muligheden for at være sammen med andre, der forstår de udfordringer der kan være forbundet med at finde fodfæste efter tabet af sin partner/ægtefælle. Dette uformelle mandefællesskab kalder vi for søndagsklubben, da det foregår søndag – to gange om måneden.  

I Søndagsklubben mødes I over en frokost hos Det Nationale Sorgcenter i Vejle/København, som I sammen planlægger, handler ind til og tilbereder (Det Nationale Sorgcenter dækker alle udgifter). Programmet for resten af eftermiddagen kan være alt fra gåture, filmklub, oplæg eller andet, som I har lyst til at være fælles om. De frivillige mænd, som også selv har mistet (i alderen 50+), er tovholdere på planlægningen og står for planlægning af de første par søndage, men herefter byder alle ind med idéer til aktiviteter eller oplæg Søndagsklubben kommer til at foregå på følgende måde: 

• Mænd i alderen 65+ år mødes på søndage i ulige uger (forventet opstart d. 04.05.25). 

I søndagsklubben er der både mulighed for at tale om stort og småt der fylder i tilværelsen som enkemand på de dage, hvor man har brug for dette, men der er også mulighed for at tale om andet og være sammen om noget praktisk – fx at handle ind og tilberede en let frokost eller gå en tur sammen. Aktiviteterne tilpasses dig og de andre deltageres ønsker og behov. 

Bliv frivillig eller deltager i Søndagsklubben 

Det er op til dig at vælge, om du ønsker at være deltager eller frivillig tovholder i projektet. Du kan læse lidt om de to forskellige roller her: 

Deltager i søndagsklubben: 

• Du er +65 år. 

• Du møder blot op til det aftalte tidspunkt. Info om dagens aktivitet og mødetid tilsendes et par uger i forvejen. 

• Du er velkommen uanset om du har en god eller dårlig dag – det eneste vi forventer af dig er, at du tager del i aktiviteten i det omfang, som din dagsform tillader det. 

• Du kan bidrage med idéer til indholdet i Søndagsklubben, fx ved at byde ind med dine egne interesser og stå for aktiviteter, hvis du har mod på dette.  

• I Søndagsklubben mødes I altid om et måltid 

Frivillig i søndagsklubben: 

• Du er min. 50 år gammel og har lyst til at skabe fællesskaber for mænd +65 år. 

• Du bliver en del af en frivilliggruppe med andre mænd, der alle har mistet. 

• Du får en introduktion til at være frivillig i Det Nationale Sorgcenter og viden om sorg 

• Du er i løbende kontakt med en psykolog og frivilligkonsulent fra Det Nationale Sorgcenter, som støtter dig i opstarten og undervejs i både det praktiske og indholdsmæssige ifm. planlægning af Søndagsklubben. Med andre ord – vi sikrer trygge rammer for dit frivillige arbejde og den nødvendige støtte. 

• Det Nationale Sorgcenter i Vejle og København stiller lokaler, materialer, og begrænset budget til rådighed, men du og dine medfrivillige får ansvar for at slå alarm til og fra, foretage evt. indkøb med købekort m.m. 

• Du og dine medfrivillige får mulighed for at afprøve forskellige aktivitetsformer af inden for Søndagsklubbens rammer – gerne med afsæt i dine hobbyer. Det kan fx være små madlavningsforløb, oplæg om emner der interesserer dig, filmklub, gåture m.m. 

Fra hvornår kan jeg blive en del af Søndagsklubben? 

Vi håber at kunne starte Søndagsklubben op i Vejle og København d. 04.05.25. Dog afhænger det af antallet af henvendelser fra kommende frivillige vi modtager, da de er en forudsætning for Søndagsklubbens opstart.  Hvis du ønsker at være deltager i Søndagsklubben hører vi dog også gerne fra dig allerede nu, så vi kan kontakte dig med nærmere info om første Søndagsklub. 

Har du lyst til at høre mere om at være frivillig eller deltager i Søndagsklubben?  

Kontakt os på klubbenvejle@sorgcenter.dk eller klubbenkbh@sorgcenter.dk for en uforpligtende snak med os, om du ser dig selv som deltager eller frivillig i Søndagsklubben. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Små børn skal lære at tale om døden. Derfor udsender Det Nationale Sorgcenter nu ”Knirkekufferten” til landets daginstitutioner. Indholdet i kufferten skal hjælpe personalet med at tage de nødvendige samtaler med børnene.

Døden er ikke kun forbeholdt de voksne. Også små børn møder og gør sig tanker om den. Derfor lancerer Det Nationale Sorgcenter igennem Børn, Unge & Sorg nu ”Knirkekufferten”, som kan hjælpe personalet i landets daginstitutioner med at tage de nødvendige samtaler om liv, død og sorg med børnene. Ikke færre end 96 ud af Danmarks 98 kommuner har taget imod tilbuddet, og 1100 Knirkekufferter ankommer nu til daginstitutioner landet over. Det glæder direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt. 

– Små børn har en anden tilgang til døden end os voksne. Børn er mere konkret tænkende og kan blive bange og bekymret, når voksne omskriver døden til fx “sovet stille ind” eller “gået bort”. Derfor er det vigtigt, at børn også får mulighed for at tale om døden og sætte ord og følelser på det. Det vil vi meget gerne inspirere til og derfor har vi sammensat en kuffert med et indhold som nemmere kan sætte samtalerne i gang, siger han.

Det er kun lykkedes at sende Knirkekufferterne, da Spar Nord Fonden og Lauritzen Fonden har ydet generøs støtte til projektet. Kufferten indeholder konkret og brugbart materiale designet til at klæde personalet i daginstitutioner på til at tale med børn om livets store spørgsmål og hjælpe dem med at støtte børn i sorg.  

– Samtaler om liv, død, sygdom og sorg er vigtige helt ned i børnehøjde. Derfor efterspørger fagpersoner i daginstitutioner også materiale, der kan hjælpe på vej og skabe gode rammer for de svære emner. Det er værdifuldt for den enkelte, men også for tillidsskabende relationer mellem børn og voksne. Derfor bakker vi gerne op om projektet, siger Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden. 

Knirke 

Kufferten har fået sit lidt sjove navn ud fra hovedfiguren i børnebogsserien Knirke, som er skrevet af Julie Døssing Frost i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Knirkefortællingerne taler børnenes konkrete sprog, når forskellige temaer omkring sorg, liv og død bliver forklaret i en legende fortælling. Fortællingerne er som det øvrige materiale i kufferten baseret på faglig viden gennem års erfaring og videnskabeligt arbejde med sorg i Det Nationale Sorgcenter.  

– Knirke er skabt ud fra overbevisningen om, at det er bedre at præsentere børn for disse emner på en ufarlig og konkret måde, som passer til deres alder, end at overlade dem til deres egne fantasier. Knirke er børnenes ven, som de kan finde svar og tryghed hos, når tanker og snak om døden krydser deres liv. Med Knirkekufferten ønsker vi at give børn og deres voksne en mere naturlig tilgang til at tale om døden, siger Preben Engelbrekt. 

Børn taler om det  

Børn i førskolealderen begynder naturligt at blive nysgerrige på verden omkring dem, og det er ofte i denne alder, de får deres første erfaringer med døden – det kan være i naturen, hvor de støder på døde dyr, mister et kæledyr, eller i den nærmeste familie, hvor nogen bliver syge eller dør. Også film, spil og overhørte samtaler kan vække spørgsmål hos børn. De har brug for at få ord og begreber, så de kan forstå og udtrykke, hvad de oplever og hører. 

Det Nationale Sorgcenter er stolte over at kunne meddele, at vores frivillig-indsatser igen er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark. Denne genakkreditering er et vigtigt kvalitetsstempel, som understreger den høje standard og professionalisme i vores frivilligindsatser.

Akkrediteringen fra RådgivningsDanmark er en anerkendelse af vores vedvarende indsats for at sikre, at de frivillige i Det Nationale Sorgcenter får den nødvendige uddannelse, støtte og supervision til at kunne yde den bedst mulige rådgivning og støtte til mennesker i sorg. Vores frivillige spiller en afgørende rolle i vores arbejde med at hjælpe sorgramte, og deres dedikation og engagement er uvurderligt.

“Inden jeg tager ud og overrækker certifikater hører jeg altid lige auditorteamet, om der er noget, de særligt bed mærke i da de var ude og besøge jer. Og nu skal I ellers bare høre, hvad de havde at sige – det første citat lyder således: ‘Nærvær, varme og høj faglighed skinner igennem hos Det Nationale Sorgcenter.’ Jeg tænker det er jeres største håb, når andre skal beskrive jer. Som både nærværende og varme og så med høj faglighed,” siger Stine Lene Hansen, nævnsforperson for RådgivningsDanmark. “Det andet citat jeg vil læse for jer er: ‘De frivilliges passion for at ‘følges med’ andre der oplever tab og mindske ensomheden, om det så kun er gennem et kort telefonopkald, mærkes tydeligt og hjertevarmt.'”

Vicedirektør for Det Nationale Sorgcenter, Karina Madsen, udtaler: “Vi er meget glade og stolte over denne genakkreditering. Det er en bekræftelse på, at vores arbejde og vores frivillige gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Vi vil fortsætte med at udvikle og forbedre vores tilbud, så vi kan blive ved med at leve op til de høje standarder, som RådgivningsDanmark har sat.”

Genakkrediteringen indebærer, at vi fortsat vil kunne tilbyde vores frivillige løbende uddannelse og udviklingsmuligheder, samt sikre at vores rådgivningstilbud er i overensstemmelse med de bedste praksisser inden for området. Det Nationale Sorgcenter vil fortsætte med at stræbe efter at være nærværende, varme og en betroet faglig ressource for alle, der oplever sorg og tab.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores frivillige for deres utrættelige indsats og engagement. Uden jer ville vores arbejde ikke være muligt. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde og nå nye højder sammen.

For yderligere information om vores frivilligprogram eller for at blive frivillig hos Det Nationale Sorgcenter, så læs mere her.

Søndag den 2. februar afrundes Word Festival 2025 med en stærk og livsbekræftende
samtale fyldt med mindeværdige øjeblikke. Dennis Ritter og Rasmus Staghøj fortæller
om deres gode ven og kollega Chris Anker Sørensen, der mistede livet i en trafikulykke i
Belgien i 2021.

”Ord er med til at forlænge samtalen om Chris, så ved at tale om ham, holder vi mindet i live”,
fortæller Dennis Ritter, der i disse dage forbereder sig på at dække årets Tour de France.
Chris Anker Sørensen var i mange år fast inventar i danskernes stuer, især i juli måned. Først
på vejene som cykelrytter og senere som kommentator, hvor Chris’ karakteristiske stemme
hurtigt blev synonym med sommer. Det endte dog brat og alt for tidligt. En slutning, ingen var
forberedte på, og som sendte chokbølger igennem hele den danske befolkning.

Når sorg bliver til minder

”Da Chris døde fik jeg at vide, at på et tidspunkt bliver sorg til minder. Det synes jeg
umiddelbart lød usandsynligt. Men jeg forsøgte alligevel ved at tale højt om ham,” fortæller
Rasmus Staghøj, der sammen med Dennis Ritter begyndte at bringe Chris med ind i
kommenteringen af cykelløb.

”Det var med en vis nervøsitet og usikkerhed til at begynde med, men responsen fra seerne
var god. Der var andre, der havde samme ønske. At høre og tale om det gode ved Chris. Det
bekræftede mig i, at det var den rigtige vej at gå,” siger Rasmus Staghøj.

I dag taler Dennis Ritter og Rasmus Staghøj jævnligt om deres gode ven og kollega Chris Anker
Sørensen. Ved Word Festival 2025 vil de tage mange af de gode minder med og tale om,
hvordan tabet og savnet har formet dem og påvirket deres venskab.

Samtalen finder sted i Odeon søndag den 2. februar 2025 kl. 16.30.

Overskud fra salg af enkeltbilletter til Ord om Chris Anker Sørensen går til børn og unge i sorg
under Det Nationale Sorgcenter.

Billetsalget til Word Festival 2025 er åbent og kan tilgås via www.wordfestival.dk

OM WORD FESTIVAL
Over tre dage hylder Word Festival ordet med oplæg, debatter, talks, lyrik og oplæsninger.
Festivalen finder sted fredag, lørdag og søndag i uge 5 i Odense på forskellige kulturscener i
centrum såsom Odeon, Koncerthuset, Brandts, Kulturmaskinen, Teater Momentum mm.
Temaet for festivalen er tid – et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler
om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Fredag i uge 5 2025
dykker vi derfor ned i fortiden, men også barndommen og begyndelser. Lørdag står i nutidens
tegn, men også status quo i verdens kriser såvel som de menneskelige af slagsen. Søndag
tager vi hul på fremtiden, men også den 3. alder, slutninger og det, der sker på den anden side
og ude i universet.

KONTAKT
Kontakt direktør for Word Festival Anne Dyrehauge for mere information:
Anne Dyrehauge
Mail: anod@wordfestival.dk
Tlf. 30100385

Vi er fantastisk glade for at kunne fortælle, at H.M. Dronning Mary fortsætter sit engagement og dedikation i sin protektion af Det Nationale Sorgcenter.

Dronning Mary har været protektor for organisation siden 2013, men i forbindelse med tronskiftet har alle protektioner været stoppet. 

– Vi er meget taknemmelige over, at H.M. Dronning Mary har valgt at fortsætte sin protektion af vores organisation. Vi har altid oplevet hendes engagement og dedikation i organisationen som værende præget af en oprigtig interesse og forståelse, fortæller direktør og stifter for Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt.

Siden Dronning Mary blev protektor for organisationen, har hun deltaget i flere begivenheder afholdt af Det Nationale Sorgcenter, herunder bl.a. åbningen af Det Nationale Sorgcenter i de gamle lokaler i Kejsergade, konferencen ”Sammen om sorg i Grønland” i Nuuk i 2022 og indvielse af Det Nationale Sorgcenter Vest i Vejle i 2023. Hun valgte endog at sidde med en dag på Sorglinjen og tage telefonopkald fra danskere, som havde akut behov for at tale om deres sorg. Ligeledes har hun overværet terapigrupper for sorgramte i Det Nationale Sorgcenter.

Ved indvielsen af Det Nationale Sorgcenter Vest i Vejle i august 2023 holdt H.M. Dronning Mary en tale, hvor hun bl.a. sagde:

– Det at tale med en frivillig giver håb om, at det er muligt at få et godt liv igen, selvom det måske værst tænkelige er sket. Det er de frivillige jo lyslevende eksempler på.

– Selvfølgelig følger der en form for legitimering af organisationen med protektionen, men det der betyder mest for os, er, at H.M. Dronningen oprigtigt forstår og interesserer sig for vores mission. Den ægthed hun udviser i alle hendes interaktioner med os, er inspirerende ikke kun for os, men også for alle de sorgramte, vi hver dag kæmper for, siger Preben Egelbrekt.

Folketinget besluttede i efteråret, at børn og unge som pårørende skal have bedre støtte, fordi de i dag ofte glemmes, når en forælder eller søskende indlægges med en livstruende eller alvorlig kronisk sygdom. Her er Region Hovedstaden helt i front efter et fireårigt vellykket pilotprojekt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Det Nationale Sorgcenter, som nu udvides og gøres permanent.

En ny evalueringsrapport viser så gode erfaringer, at Regionsrådet har besluttet at udbrede tilbuddet til børn og unge i hele regionen, oplyser Christoffer Buster Reinhardt (K) næstformand for regionsrådet og formand for Sundhedsudvalget.

”Det er børn og unge, der har brug for særlig imødekommenhed. De skal føle sig velkomne og have en så tryg oplevelse som muligt, når de er på besøg på hospitalet. Hvis børnene tidligt får den rette hjælp, kan mistrivsel og de negative konsekvenser af alvorlig sygdom i familien mindskes. Nu er der sat en positiv bevægelse i gang, hvor børn som pårørende bliver set som individer på linje med voksne pårørende,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

Børn og unge er særligt sårbare, når en forælder indlægges med en livstruende eller alvorlig kronisk sygdom. Typisk lider de i ubemærkethed og risikerer at udvikle angst, depression og lav selvtillid. Derfor styrker Region Hovedstaden indsatsen for at finde og støtte børnene under forløbet.
Målet er at støtte forældre i at støtte deres børn, så både børn og familier bedre kan tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der opstår, når sygdom og død rammer, pointerer programleder Annemarie Dencker, Det Nationale Sorgcenter, som er forfatter til evalueringsrapporten ”Styrket inddragelse og støtte til børn som pårørende”.

”Den øgede opmærksomhed har ført til en langt mere systematisk tilgang til mødet med børn som pårørende på de deltagende afdelinger. De sundhedsprofessionelle er blevet mere proaktive i forhold til at undersøge, om der er børn i familien, invitere dem ind på hospitalet og til aktivt at spørge ind til familiens samlede situation”, siger Annemarie Dencker.

Projektet med at klæde sundhedspersonalet på til at møde børnene er gennemført på 27 somatiske afdelinger på fem hospitaler i tæt samarbejde med organisationerne Kræftens Bekæmpelse og Det Nationale Sorgcenter.

Formand for Kræftens Bekæmpelses Regionsudvalg i Region Hovedstaden, Marianne Karstensen, udtrykker stor begejstring for Regionrådets beslutning.
”Jeg vil gerne takke Regionsrådet for at prioritere varige midler på området, så vi kan fortsætte det gode arbejde, der allerede er i igangsat. Og så vil jeg gerne takke Det Nationale Sorgcenter og Region Hovedstaden for et godt samarbejde, som jeg ser frem til, at vi fortsætter. Sammen kan vi gøre en stor forskel for børnene og familierne”, siger Marianne Karstensen.
Selve indsatsen beror bl.a. på et fem-dages kursus til personalet, og der er uddannet 93 børneansvarlige tovholdere på afdelingerne. Projektet har primært fundet sted på afdelinger inden for onkologi og neurologi, der typisk har en høj andel af alvorligt syge patienter med børn.

”Børnene står langt stærkere i personalets bevidsthed. Samtidig har det været vigtigt under pilotprojektet at få indsatsen lokalt forankret. Nu skal erfaringerne bredes ud på alle relevante afdelinger og også omfatte psykiatrien og børn med alvorligt syge søskende,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

Rapporten kan findes her