Hvert år oplever ca. 10.000 børn og unge i Region Nordjylland, at deres forælder eller søskende dør eller bliver ramt af alvorlig sygdom. Børn, Unge & Sorg åbner ny afdeling i Aalborg, hvor børn, unge og familier kan få gratis, specialiseret behandling og støtte, hvis de har mistet eller har en alvorligt syg far, mor, bror eller søster.

Åbningen af Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter, markerer et vigtigt skridt i arbejdet for at sikre, at ingen børn eller unge skal stå alene med sorgen.

”Børn og unge der oplever, at deres forælder eller søskende dør eller bliver alvorligt syge, kan have brug for en professionel håndsrækning. Sorgen kan fylde så meget, at det bliver svært at leve et naturligt børne- og ungdomsliv og fastholde vigtige relationer. Tilliden til verden kan forsvinde. For når en forælder eller søskende kan blive alvorligt syg eller dø, mens man stadig har brug for dem, kan alt jo ske. Det er derfor afgørende, at hjælpen findes tæt på,” fortæller Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter. 

Mathilde mistede troen på livet uden sin far

Da Mathilde Ludvigsens far pludseligt døde i 2021, var hun 21 år. Hun mistede ikke kun sin sjove og omsorgsfulde far – men også troen på, at hun kunne få et godt liv uden ham. Sorgen ramte som et chok og fyldte hende med meningsløshed, utryghed og bekymringer for fremtiden.

”Sorgen var som en grå sky over hele mit liv. Det var som om, jeg gik i stå. Jeg ville ikke acceptere, at min far var død, og at jeg skulle leve et liv uden ham. I dag fanger jeg stadig mig selv i at sidder derhjemme og bare stirrede ud i luften omringet af modløshed” fortæller Mathilde.

Med tiden har Mathilde fået støtte gennem en sorggruppe og engageret sig som frivillig i Det Nationale Sorgcenter. Tabet gør stadig, at det kan være svært for hende at lukke nye mennesker ind i sit liv af frygt for at miste igen. Men i dag bærer hun ikke kun savnet som et tomrum – hun kan også finde glæde og stolthed i mindet om den far, hun elskede og stadig elsker.

Sorgen ændrer børn og unges liv

Vi ved, at børn og unge, der mister en forælder eller lever med alvorlig sygdom i familien, er mere syge, oftere bliver mobbet og har øget risiko for at udvikle depression, angst og selvmordstanker. Men forskning viser også, at tidlig og målrettet støtte kan gøre en afgørende forskel – og hjælper børn og unge med at finde styrke, fællesskab og håb i et liv uden deres mor eller far.

Gratis specialiseret sorgbehandling i Aalborg

Afdelingen i Aalborg tilbyder både individuelle samtaler, gruppetilbud og rådgivning til børn, unge og familier, der har oplevet tab eller lever med alvorlig sygdom. Det Nationale Sorgcenter vil også tilbyde behandlingsforløb særligt tilrettelagt for voksne. Alle forløb er gratis og varetages af psykologer med særlig ekspertise inden for sorgområdet. Som sorgramt voksen kan man også finde støtte gennem cafeaftner, samtalegrupper og Sorglinjen, der er drevet af frivillige.

Hvis du eller en du kender har mistet, kan du få kontakt til en psykolog på vores hjemmeside. Her kan du også finde råd og vejledning til sorgramte og pårørende.

I Aalborg vil Børn, Unge og Sorg, en del af Det Nationale Sorgcenter, holde til på Badehusvej 15, 3.sal 9000 Aalborg i Centeret for Mental Sundhed.

69-årige Helle har brugt en stor del af sit liv på at støtte mennesker i deres sidste tid og hjælpe efterladte i sorg. Hun har en stærk psyke, et solidt netværk og stor faglig indsigt i sorgens mekanismer. Men da hun mistede sin mand, hjalp ingen af delene. Sorgen overtog alt. Først da hun fik professionel hjælp hos Det Nationale Sorgcenter, begyndte Helle langsomt at finde fodfæste igen.

Hvert år mister omkring ca. 17.000 danskere over 65 år deres ægtefælle. For mange betyder det ikke bare tabet af en elsket – men også af en identitet, et fællesskab og en hverdag, som ikke længere giver mening. For Helle blev sorgen efter hendes mands død, Søren, altoverskyggende, og hun følte, hun havde mistet en del af sig selv.

“Vi havde været sammen i 37 år – så da han døde, føltes det, som om jeg kun var et halvt menneske. Jeg havde venner og familie, men jeg følte mig grundlæggende alene. Sorgen fyldte alt. Jeg gik rundt og sagde til mig selv: Han er død. Han er død. Han er død. Hele tiden,” fortæller Helle.

“Jeg har i mange år arbejdet med sorg på en palliativ afdeling, så jeg troede, jeg kunne håndtere det selv. Men den her sorg sad i kroppen. Jeg kunne ikke hive mig selv op af det mørke hul, jeg var nede i.”

Helle er én af de mange ældre, som hvert år står tilbage alene med en dyb og altopslugende sorg. Men mange ældre tøver med at søge hjælp. Ifølge Christina Buur Steffensen, psykolog i Ældre & Sorg hos Det Nationale Sorgcenter, hænger det ofte sammen med forældede forestillinger om, hvem der ”har lov” til at få hjælp:

”Der findes stadig en udbredt opfattelse af, at det kun er psykisk syge eller særligt sårbare, der går til psykolog – eller at nogle former for sorg er mere berettigede end andre. Det kan skabe et usynligt hierarki, hvor ældre føler, at deres sorg er mindre vigtig. Men alle mennesker kan få brug for støtte – også dem, der har stået stærkt hele livet.”


Sorgens eftervirkninger – når livet mister sin genkendelighed

At miste en livslang partner er mere end et følelsesmæssigt tab. Det er et brud med identitet, hverdag og tilhørsforhold. Mange ældre beskriver, hvordan stilheden bliver larmende, og rutinerne mister deres mening, når man går fra vi til jeg.

I nogle tilfælde udvikler sorgen sig til en såkaldt kompliceret sorg – en fastlåst tilstand, som ikke forsvinder med tiden. Den kan føre til blandt andet angst, depression, forlænget sorglidelse.

“Ældre efterladte har ofte mistet den person, der var deres primære relation i hverdagen. Det kan skabe en dyb ensomhed og en overskyggende sorg, som ikke bare går over. Her kan professionel støtte være afgørende for, at livet igen føles muligt,” forklarer Christina Buur Steffensen.

”Jeg gik fra sorggruppen som et nyt menneske”

Helle blev en del af et gruppeforløb for ældre, som havde mistet. Selvom hun i starten havde ønsket individuel samtale, blev det netop fællesskabet med andre efterladte, der hjalp hende videre.

“Jeg havde aldrig troet, jeg ville få så meget ud af at være i sorggruppe. Det blev et fristed, hvor intet var for svært at sige højt, og jeg kunne spejle mig i de andres historier. Vi gik derfra hver gang med lidt mere farve i kinderne. Der var håb – også selvom vi alle havde mistet noget uerstatteligt.”

Fire år senere føler Helle sig hel igen – et sted, der føltes uopnåeligt, da hun stod midt i det hele.

“Jeg savner ham stadig, og det vil jeg altid gøre. Men jeg falder ikke længere ned i det sorte hul. I dag føler jeg mig ikke længere som et halvt menneske. Jeg er én. Faktisk én plus.”

Gratis psykologhjælp til ældre efter tab

Hos Det Nationale Sorgcenter kan personer over 65 år, som har mistet en partner eller et barn, få gratis psykologhjælp. Behandlingen tilbydes både individuelt og i grupper og varetages af psykologer med specialviden om ældres sorg og livssituation. Forløbene foregår i København og tilpasses den enkeltes behov. Læs mere om det her.

Hvert år mister ca. 4.900 børn og unge en forælder. Det er mange tusinde børn og unge, som står tilbage med en følelse af tomhed, usikkerhed og ensomhed. Det er ikke kun en dyb sorg, der rammer dem – det er også savnet af en tryg voksen.

Netop derfor har vi – med støtte fra Codan Fonden – igangsat projekt Fortrolige Voksne, hvor unge efterladte mellem 18 og 27 år bliver matchet med frivillige voksne, der selv har mistet en eller begge forældre i ungdomsårene. Lige nu søger vi frivillige, der bor i eller i nærheden af København, Aarhus, Odense, Vejle og Aalborg. 

Et livsforandrende møde 

Da Rosa Viola Tranum var 21 år, døde hendes mor af kræft. Rosas far var syg, og det betød, at hun pludselig stod uden en voksen i sit liv, der kunne være hendes anker. Sorgen var tung at bære, og hun havde mistet troen på, at verden ville hende det godt. Gennem projekt Fortrolige Voksne blev hun matchet med Niels, der selv havde mistet sine forældre som barn. 

Selvom Rosa mødte op til deres første samtale med en frygt for at blive svigtet igen, blev netop dét møde et vendepunkt i hendes liv. 

– Niels har gjort en forskel i mit liv, jeg ikke troede var mulig. Han har hjulpet mig med at genfinde troen på, at både livet og mennesker vil mig det godt. Han har været en vigtig støtte i at genopbygge min selvtillid og troen på, at jeg for eksempel kunne tage en uddannelse. 

I dag – seks år senere og fire år efter det formelle forløbs afslutning – har Rosa og Niels fortsat en tæt relation og betragter hinanden som familie. 

Rosa har nu afsluttet en kandidatuddannelse i engelsk med topkarakter og drømmer om at tage en ph.d. – noget, hun ikke kunne forestille sig, før hun mødte Niels. 

– Det er en helt anden Rosa, der sidder overfor mig i dag. Hun er stærk og har en smittende livskraft. Det har hun altid haft i sig – men nu er hun begyndt at se det selv, siger Niels. 
 

Ingen skal være alene i sorgen 

Unge, der mister deres forælder, har ofte svært ved at finde deres ståsted i voksenlivet. Ensomhed, lavt selvværd og manglende tro på fremtiden fylder i tankerne. Her kan en voksen, der har oplevet lignende sorg, gøre en verden til forskel. Det er her, at projektet Fortrolige Voksne bygger bro mellem generationer og erfaringer. 

– Det er så vigtigt at have et menneske, der ser én og holder fast i én – både når livet går godt og når det gør ondt. Vi oplever, at mange unge som Rosa virkelig har brug for at kunne gå til en voksen, som de er fortrolig med, siger Susanne Svane, der har været med til at udvikle projektet.   

Vi har brug for dig 

Lige nu har vi brug for frivillige, der bor i og i nærheden af København, Aarhus, Odense, Vejle og Aalborg. Vi søger voksne over 40 år, som selv har mistet en eller begge forældre i ungdomsårene – og som har overskud og lyst til at være en nærværende støtte for en ung efterladt. 

– Det kræver, at man tør stille sig til rådighed med sin tid, erfaring og menneskelighed. Men du får også noget helt særligt igen: At være et vidne til en ung persons liv og være den fortrolige voksne, som du måske selv savnede som ung, siger Susanne Svane. 

Projektet er muligt takket være en treårig bevilling fra Codan Fonden, som er med til at sikre, at de unge og de frivillige får den nødvendige støtte og ramme. 

– Jeg ved af personlig erfaring, hvor afgørende det er at have en fortrolig, som du kan tale om sorgen med. Det gælder ikke mindst, når du er ung. Derfor er jeg glad for, at vi i Codan Fonden kan give disse unge en håndsrækning i en følsom periode af deres liv, siger Camilla Amstrup, der er formand for Codan Fonden.

Vil du være med til at gøre en forskel for unge, der mangler en fortrolig voksen i deres liv? 
Læs mere projektet og meld dig som frivillig her. 

Om projekt Fortrolige Voksne
Projekt Fortrolige Voksne blev etableret i 2018 og videreført i 2021–2023 med 47 matches i alt gennemført hovedsageligt i Aarhus og København. Evalueringer viser, at relationen giver unge en følelse af tryghed og støtte og at relationerne ofte varer ved længe efter forløbets afslutning. Med støtte fra Codan Fonden er det nu muligt at starte projekt Fortrolige Voksne op igen og udbrede det yderligere.

Fire markante profiler fra dansk cykelsport har meldt sig som ambassadører for Det Nationale Sorgcenters velgørenhedscykelhold, Team Børn, Unge & Sorg. Michael Mørkøv, Andreas Kron samt Lasse og Julie Norman Leth støtter op om velgørenhedsprojektet. 

Det er fire prominente navne fra dansk cykelsport, der fremover vil bruge deres stemme og gennemslagskraft til at sætte fokus på de mange danske børn og unge, der hvert år oplever den sorg, det er at miste en forælder eller søskende eller være tæt på, når ens mor, far, bror eller søster bliver alvorligt syg.

Michael Mørkøv, Andreas Kron samt Lasse og Julie Norman Leth har således meldt sig som ambassadører for velgørenhedscykelholdet Team Børn, Unge & Sorg, der cykler til fordel for Børn, Unge & Sorg en del af Det Nationale Sorgcenter.

De nye ambassadører vil Ifølge Carl Erik Dalbøge, der er projektleder for Team Børn, Unge & Sorg, give cykelprojektet ekstra vind i ryggen.

– Der er naturligvis noget, der giver lidt genklang og medvind, når fire så store navne fra dansk cykelsport træder ind og erklærer deres støtte til vores projekt. Det Nationale Sorgcenter yder gennem Børn, Unge & Sorg en formidabel indsats for børn og unge, der befinder sig i deres livs krise, og derfor er det med stor glæde og enorm stolthed, at vi kan annoncere samarbejdet med fire så passionerede mennesker, siger Carl Erik Dalbøge og fortsætter:

– De fire ambassadører vil med deres stærke stemmer hjælpe os med at sprede vores budskab om, at ingen børn eller unge skal stå alene i sorgen, siger han.

Har selv oplevet sorgen
Team Børn, Unge & Sorg afvikler cykeloplevelser i både Danmark og i udlandet efter et koncept, hvor det sociale fællesskab er omdrejningspunktet for alt, hvad man gør.

– Vi har den tilgang, at hvis vi lykkes med at skabe nogle fantastiske cykeloplevelser for deltagerne, så bliver deltagerne også bedre ambassadører for det gode formål. Dermed vil vi i sidste ende også lykkedes bedre med at rejse nogle af de penge, der gør, at Børn, Unge & Sorg en del af Det Nationale Sorgcenter er i stand til at udvikle og drive målrettede indsatser til fordel for sorgramte børn og unge, siger Carl Erik Dalbøge.

Flere af de nye ambassadører har selv haft sorgen tæt inde på livet og ved, hvorfor en indsats målrettet børn og unge er så vigtig. Det gælder ikke mindst den tidligere cykelrytter og nuværende landstræner, Michael Mørkøv.

– Jeg mistede selv min far til kræft i en meget ung alder, og derfor er det også meget let for mig at relatere til det arbejde, som Team Børn, Unge & Sorg gør. Som familiefar og almen borger nyder jeg at være med til at inspirere andre mennesker, og hvis jeg kan bidrage til, at børn og unge får det tilbud, som de har brug for, så vil jeg gå langt, siger han.

Også Andreas Kron mistede sin mor i en tidlig alder, og den hjælp han fik hos Børn Unge & Sorg der i dag er en del af Det Nationale Sorgcenter gjorde ham i stand til at tackle sorgen og gøre ham til den, han er i dag. 

– Min største motivation for at blive ambassadør for Team Børn, Unge & Sorg er, at jeg selv brugte sorgcenteret gennem tre-fire år. Det er takket være den hjælp, jeg fik, at jeg har været i stand til at komme videre. Selvom jeg selvfølgelig savner min mor, bliver jeg ikke længere ked af det, når jeg tænker på hende – i dag bliver jeg kun glad. Det har virkelig været livsændrende for mig og været medvirkende til, at jeg er, hvor jeg er i dag, siger Andreas Kron.

Flere børn skal samles op
For ægteparret Lasse og Julie Norman Leth handler ambassadørrollen i høj grad om at være med til at gøre Børn, Unge & Sorgs tilbud mere tilgængelige.

– Livet kan være svært nok for børn og unge at navigere i, og hvis man samtidig skal kæmpe alene med den sorg, som tab eller sygdom i den helt nære familie giver, så er det næsten ikke til at bære. Jeg håber, at vi med vores bidrag kan sikre, at Det Nationale Sorgcenter kan være med til at samle flere af de børn og unge op, som har brug for det, siger Julie Norman Leth.

Team Børn, Unge & Sorg har samlet mennesker omkring cykling og en god sag siden 2014. Cykelholdets ture går både igennem Danmark og Europa. Til august deltager omkring 100 motionscykelryttere på cykelholdets tur fra Bergamo til Milano.

Læs mere om Team Børn, Unge & Sorg her:

Når Danmark går på ferie og samles til påskefrokoster, føler mange sorgramte sig mere alene end nogensinde. Påsken er en usynlig sorgtid – og netop derfor skal vi turde tale om det, lyder opfordringen fra Det Nationale Sorgcenter, der bruger påsken som anledning til at lancerer nye ansigter på deres ‘Tal om det’-kampagne.

For de fleste betyder påsken lysere dage, påskeæg og samvær. For mennesker i sorg er det en højtid med et ekko af tomme stole og dybt savn. Men påsken rummer en særlig smerte – for i modsætning til julen, er det de færreste, der taler om, at påsken også kan være svær.

“Vi ser det hvert år: I julen er der en bredere bevidsthed om, at nogle har det svært. Men i påsken går mange sorgramte under radaren. Det bliver mere ensomt – for sorgen stopper ikke, bare fordi andre holder fri,” siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Påskens stille sorg – og berøringsangsten

Det Nationale Sorgcenter står bag kampagnen “Tal om det”, der sidste år satte ord på det, mange tænker: At vi i Danmark har svært ved at tale om sorg. En Gallupundersøgelse fra 2023 viser, at 63 procent af danskerne oplever sorg som et tabu, og næsten halvdelen finder det svært at tale med mennesker, der har mistet.

“Berøringsangsten betyder, at mennesker i sorg ofte bliver ladt i stikken. Ikke fordi deres omgivelser ikke vil dem det godt – men fordi mange simpelthen ikke ved, hvad de skal sige eller gøre. Og i påsken er det særligt tydeligt” forklarer Preben Engelbrekt.

Og det har konsekvenser.

Op mod 34.000 danskere udvikler hvert år en behandlingskrævende sorg. For nogle bliver det starten på et liv med psykisk mistrivsel, ensomhed, misbrug – og øget risiko for sygdom og selvmord. Det gælder især ældre mænd, unge efterladte og pårørende til alvorlig syge.

Vi skal stadig blive bedre til at tale om det

Det Nationale Sorgcenter har besluttet sig for at genlancere kampagnen med nye ansigter, der viser, at danskerne stadig skal blive bedre til at tale om sorgen. De tre nye ansigter er Andreas, Charlotte og Lasse, der alle tre har haft sorgen tæt ind på kroppen, og nu står frem med deres historier og ansigter. Kampagnen kommer til at køre hele året og i hele landet.

Et lille “jeg tænker på dig” kan gøre en forskel

Påsken er derfor et oplagt tidspunkt til at sætte fokus på den samtale, alt for mange undgår. Ikke med store ord eller terapeutiske ambitioner – men med nærvær, nysgerrighed og små handlinger.

“Vi skal turde række ud – også selvom vi ikke har de perfekte ord. En sms, en invitation, et ’hvordan har du det egentlig?’ gør en forskel. Sorgen skal hverken fikses eller løses. Den skal bare have lov til at være der,” siger Preben Engelbrekt.

Han håber, at danskere i påsken vil huske, at glæde og sorg godt kan være i samme rum.

“Vi fejrer, at livet genopstår – men for nogle er det netop det, der gør savnet så stort. Lad os bruge højtiden til både at mindes og være til stede for dem, der bærer sorgen med sig,” siger han.

En kulturforandring er nødvendig

“Tal om det”-kampagnen, der støttes af Sundhedsstyrelsen og AFA Decaux, vil også i år dukke op i byrummet og på sociale medier med nye ansigter – men med samme budskab: Sorg er en del af livet. Vi skal tale om det.

“Der er brug for en kulturforandring. Vores sorgkultur er hensygnet og vi mangler ritualer og sprog mv. Hvis vi bevæger os mod en mere levende sorgkultur, hvor vi i højere grad får mulighed for at tale om dem, som vi har mistet, bliver det lettere at være efterladt i Danmark” siger Preben Engelbrekt.

Bag om Søndagsklubben – et nyt initiativ for mænd, der har mistet

For Hans blev stilheden det sværeste. Da hans hustru gennem 38 år døde, var det ikke kun tabet af hende han elskede, men også tabet af en fælles hverdag, der gjorde ondt. 

“Jeg savnede en hånd i min venstre hånd,” siger han stille. “Det var Kirstens hånd. Hun var den, der tog ordet, når vi kom ind i et rum. Hun styrede samtalerne, opvasken, lagde tøjet sammen. Jeg opdagede først, hvor meget jeg havde været en del af noget – da jeg ikke længere var det.” 

Hans er én af de første frivillige i Søndagsklubben, Det Nationale Sorgcenters nye initiativ for mænd over 65 år, der har mistet en partner. Klubben starter op i både Vejle og København i begyndelsen af maj og skal samle mænd til frokost, samvær og aktiviteter hver anden søndag. 

Mere end en sorggruppe 

Søndagsklubben er ikke en traditionel sorggruppe, men et fællesskab, hvor mænd kan mødes om noget konkret og meningsfuldt – at lave mad, gå en tur, se en film. Det er frivillige mænd, der selv har mistet, som står for de første møder og hjælper med at sætte rammen. 

“Det handler ikke om terapi,” siger Hans. “Det handler om at være i samme rum som andre, der forstår. Og mærke, at man ikke er alene.” 

Et fællesskab i opstart – Hans står klar i Vejle 

I København har allerede fire mænd meldt sig som frivillige til Søndagsklubben. I Vejle er Hans foreløbigt den eneste. Men det får ham ikke til at tøve. 

“Det viser bare, hvor vigtigt det er,” siger han. “Vi ved, at mange mænd sidder alene med sorgen – og jeg håber, nogen har lyst til at være med. Man behøver ikke kunne alt – bare man har lyst til at gøre en forskel.” 

Det Nationale Sorgcenter støtter op med lokaler, budget og faglig sparring. De frivillige står for at planlægge møderne, men det er deltagerne, der fylder Søndagsklubben med liv. 

Vil du være med? 

Sorgcenteret søger nu både deltagere og frivillige i Vejle og København. Man kan være med som frivillig, hvis man er 50+, har mistet og har lyst til at skabe et trygt fællesskab. Som deltager møder man blot op – og er med i det omfang, man har overskud til. 

Hans tøver ikke med at opfordre andre til at melde sig: 

“Det handler ikke om at være stærk. Det handler om ikke at stå alene.” 

FAKTA: SØNDAGSKLUBBEN 

• Søndagsklubben er for mænd 65+ år, der har mistet en partner 
• Mødes hver anden søndag i ulige uger i Vejle og København 
• Frivillige mænd 50+ med egne tab planlægger møderne 
• Deltagelse er gratis 
• Første møde er planlagt til begyndelsen af maj 2025 

Kontaktoplysninger: 
📧 klubbenvejle@sorgcenter.dk eller klubbenkbh@sorgcenter.dk  

Hvert år mister tusindvis af ældre mænd deres ægtefælle eller partner – og for mange følger en hverdag præget af ensomhed og savn. Derfor lancerer Det Nationale Sorgcenter nu Søndagsklubben i København og Vejle, et nyt tilbud for mænd på 65+ år, der ønsker at mødes i et uformelt og trygt fællesskab med andre, som forstår, hvad det vil sige at miste.

Mad, samvær og fælles aktiviteter

I Søndagsklubben er tanken, at deltagerne mødes hver anden søndag til en fælles frokost, som de sammen handler ind til og tilbereder. Efter frokosten er der mulighed for en fælles aktivitet – det kan være en gåtur, en film, et oplæg eller noget helt andet, alt efter hvad gruppen har lyst til.

“Med Søndagsklubben vil vi skabe et uformelt fællesskab, hvor man kan mødes med andre mænd, som ved præcis hvordan det er at have mistet sin partner/ægtefælle og som kan genkende det tomrum, der opstår for mange. Vi ved fra vores samtaler med mænd der har mistet, at weekenderne særligt kan være præget af en ensomhedsfølelse. Vi hører også, at det at handle ind og tilberede et måltid kun til sig selv kan føles uoverkommeligt. Derfor vil vi samle mændene om et fælles måltid. Søndagsklubben er ment som et frirum, hvor man kan komme som man er og det selv er op til en, om og hvornår man ønsker at tale om sit tab.” siger Marie Rydzy, frivilligkonsulent i Det Nationale Sorgcenters København-afdeling.

Idéen er, at Søndagsklubben starter op i København og Vejle i maj 2025 og vil blive afholdt hver anden søndag i ulige uger. Men det kræver frivillige til at drive projektet.

Et fællesskab drevet af frivillige, der selv har mistet

Søndagsklubben ledes af frivillige mænd på 50+, der selv har oplevet tabet af en partner. De står for at arrangere de første møder, men herefter er alle med til at byde ind med idéer til aktiviteter. Det Nationale Sorgcenter sørger for de praktiske rammer og tilbyder støtte og sparring undervejs.

“Det kan føles som en stor omvæltning at finde sig selv igen efter tabet af en partner. Vi håber, at Søndagsklubben kan være et fællesskab, hvor mænd kan mødes på deres egne præmisser – med mulighed for både nærvær og nye oplevelser,” siger Marie Rydzy.

Bliv en del af Søndagsklubben

Det er muligt at deltage i Søndagsklubben enten som deltager eller frivillig.

Deltager: Du er 65+ år og møder op til de planlagte søndage, hvor du deltager i fællesskabet i det omfang, du har lyst.

Frivillig: Du er 50+ år og har selv mistet. Du ønsker at være en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor du hjælper med at skabe rammerne for andre.

Kontakt os på for en uforpligtende snak med os, om du ser dig selv som deltager eller frivillig i Søndagsklubben.

Søndagsklubben Vejle:
E-mail: klubbenvejle@sorgcenter.dk  
Tlf: 21 19 96 56

Søndagsklubben København:
E-mail: klubbenkbh@sorgcenter.dk 
Tlf: 22 23 18 15

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Det Nationale Sorgcenter har bidraget til undervisningsmaterialet for den prisbelønnede film Min Evige Sommer, der følger den 15-årige Fanny gennem en sommer præget af ventesorg og et farvel til sin døende mor. Filmen er en rørende og ærlig fortælling, som på modig vis sætter fokus på nogle af livets sværeste følelser.

Som Danmarks førende eksperter inden for ventesorg og sorg har Det Nationale Sorgcenters haft fornøjelsen af at bringe vores ekspertise i spil i samarbejde med filmselskabet Adomeit Film. Undervisningsmaterialet er udviklet til at støtte lærere i at skabe trygge rammer for dialog og refleksion om sorg, ventesorg og tab, samtidig med at det hjælper unge med at forstå og håndtere deres egne følelser.

“Min Evige Sommer er en vigtig og modig film, der formår at sætte ord og billeder på den ofte oversete ventesorg. Filmen skaber en unik mulighed for at starte samtaler om ventesorg og sorg, som mange har svært ved at tage hul på – både unge og voksne,” 

siger Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter.

Filmens instruktør, Sylvia Le Fanu, som har baseret historien på sine egne oplevelser, uddyber:

“Filmen er en meditation over sorg, kærlighed og familiebånd. Den viser, hvordan de, der lever videre, navigerer i et liv, der er forandret for altid.”

Sylvia Le Fanu, Filmens instruktør

Skolevisninger og pædagogisk støtte

Vi er glade for, at skoler landet over nu kan arrangere særlige skolevisninger i samarbejde med lokale biografer. En opdateret liste over deltagende biografer findes på Reel Pictures hjemmeside.

Undervisningsmaterialet, som kan downloades gratis lige her, er målrettet fag som dansk, psykologi og samfundsfag. Materialet åbner for en tryg dialog om sorg og familiedynamikker og støtter unge i at tale om egne tabsoplevelser samt forstå og støtte klassekammerater, der står i sorgen.

En støtte i svære tider

Ventesorg og sorg er en dybt personlig proces, og vi ved, hvor svært det kan være at tale om. Det er vores håb, at denne film og det tilhørende materiale kan skabe en særlig mulighed for at bryde tavsheden omkring sorg og støtte både unge og voksne i at finde lysglimt i mørket.

Vi opfordrer alle til at besøge Det Nationale Sorgcenters faktaside for mere viden om sorg, ventesorg og støtte til børn og unge i svære livssituationer.

Lad os sammen skabe et samfund, hvor ingen står alene i sorgen.

Har du lyst til at mødes med andre mænd, der også har oplevet at miste deres ægtefælle/partner?  

Hos Det Nationale Sorgcenter søger vi netop nu mænd, der har lyst til at mødes i et uformelt mandefælleskab hvor I alle har det til fælles, at I ved hvordan det er at miste en partner/ægtefælle. Vi tilbyder dig muligheden for at være sammen med andre, der forstår de udfordringer der kan være forbundet med at finde fodfæste efter tabet af sin partner/ægtefælle. Dette uformelle mandefællesskab kalder vi for søndagsklubben, da det foregår søndag – to gange om måneden.  

I Søndagsklubben mødes I over en frokost hos Det Nationale Sorgcenter i Vejle/København, som I sammen planlægger, handler ind til og tilbereder (Det Nationale Sorgcenter dækker alle udgifter). Programmet for resten af eftermiddagen kan være alt fra gåture, filmklub, oplæg eller andet, som I har lyst til at være fælles om. De frivillige mænd, som også selv har mistet (i alderen 50+), er tovholdere på planlægningen og står for planlægning af de første par søndage, men herefter byder alle ind med idéer til aktiviteter eller oplæg Søndagsklubben kommer til at foregå på følgende måde: 

• Mænd i alderen 65+ år mødes på søndage i ulige uger (forventet opstart d. 04.05.25). 

I søndagsklubben er der både mulighed for at tale om stort og småt der fylder i tilværelsen som enkemand på de dage, hvor man har brug for dette, men der er også mulighed for at tale om andet og være sammen om noget praktisk – fx at handle ind og tilberede en let frokost eller gå en tur sammen. Aktiviteterne tilpasses dig og de andre deltageres ønsker og behov. 

Bliv frivillig eller deltager i Søndagsklubben 

Det er op til dig at vælge, om du ønsker at være deltager eller frivillig tovholder i projektet. Du kan læse lidt om de to forskellige roller her: 

Deltager i søndagsklubben: 

• Du er +65 år. 

• Du møder blot op til det aftalte tidspunkt. Info om dagens aktivitet og mødetid tilsendes et par uger i forvejen. 

• Du er velkommen uanset om du har en god eller dårlig dag – det eneste vi forventer af dig er, at du tager del i aktiviteten i det omfang, som din dagsform tillader det. 

• Du kan bidrage med idéer til indholdet i Søndagsklubben, fx ved at byde ind med dine egne interesser og stå for aktiviteter, hvis du har mod på dette.  

• I Søndagsklubben mødes I altid om et måltid 

Frivillig i søndagsklubben: 

• Du er min. 50 år gammel og har lyst til at skabe fællesskaber for mænd +65 år. 

• Du bliver en del af en frivilliggruppe med andre mænd, der alle har mistet. 

• Du får en introduktion til at være frivillig i Det Nationale Sorgcenter og viden om sorg 

• Du er i løbende kontakt med en psykolog og frivilligkonsulent fra Det Nationale Sorgcenter, som støtter dig i opstarten og undervejs i både det praktiske og indholdsmæssige ifm. planlægning af Søndagsklubben. Med andre ord – vi sikrer trygge rammer for dit frivillige arbejde og den nødvendige støtte. 

• Det Nationale Sorgcenter i Vejle og København stiller lokaler, materialer, og begrænset budget til rådighed, men du og dine medfrivillige får ansvar for at slå alarm til og fra, foretage evt. indkøb med købekort m.m. 

• Du og dine medfrivillige får mulighed for at afprøve forskellige aktivitetsformer af inden for Søndagsklubbens rammer – gerne med afsæt i dine hobbyer. Det kan fx være små madlavningsforløb, oplæg om emner der interesserer dig, filmklub, gåture m.m. 

Fra hvornår kan jeg blive en del af Søndagsklubben? 

Vi håber at kunne starte Søndagsklubben op i Vejle og København d. 04.05.25. Dog afhænger det af antallet af henvendelser fra kommende frivillige vi modtager, da de er en forudsætning for Søndagsklubbens opstart.  Hvis du ønsker at være deltager i Søndagsklubben hører vi dog også gerne fra dig allerede nu, så vi kan kontakte dig med nærmere info om første Søndagsklub. 

Har du lyst til at høre mere om at være frivillig eller deltager i Søndagsklubben?  

Kontakt os på klubbenvejle@sorgcenter.dk eller klubbenkbh@sorgcenter.dk for en uforpligtende snak med os, om du ser dig selv som deltager eller frivillig i Søndagsklubben. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Små børn skal lære at tale om døden. Derfor udsender Det Nationale Sorgcenter nu ”Knirkekufferten” til landets daginstitutioner. Indholdet i kufferten skal hjælpe personalet med at tage de nødvendige samtaler med børnene.

Døden er ikke kun forbeholdt de voksne. Også små børn møder og gør sig tanker om den. Derfor lancerer Det Nationale Sorgcenter igennem Børn, Unge & Sorg nu ”Knirkekufferten”, som kan hjælpe personalet i landets daginstitutioner med at tage de nødvendige samtaler om liv, død og sorg med børnene. Ikke færre end 96 ud af Danmarks 98 kommuner har taget imod tilbuddet, og 1100 Knirkekufferter ankommer nu til daginstitutioner landet over. Det glæder direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt. 

– Små børn har en anden tilgang til døden end os voksne. Børn er mere konkret tænkende og kan blive bange og bekymret, når voksne omskriver døden til fx “sovet stille ind” eller “gået bort”. Derfor er det vigtigt, at børn også får mulighed for at tale om døden og sætte ord og følelser på det. Det vil vi meget gerne inspirere til og derfor har vi sammensat en kuffert med et indhold som nemmere kan sætte samtalerne i gang, siger han.

Det er kun lykkedes at sende Knirkekufferterne, da Spar Nord Fonden og Lauritzen Fonden har ydet generøs støtte til projektet. Kufferten indeholder konkret og brugbart materiale designet til at klæde personalet i daginstitutioner på til at tale med børn om livets store spørgsmål og hjælpe dem med at støtte børn i sorg.  

– Samtaler om liv, død, sygdom og sorg er vigtige helt ned i børnehøjde. Derfor efterspørger fagpersoner i daginstitutioner også materiale, der kan hjælpe på vej og skabe gode rammer for de svære emner. Det er værdifuldt for den enkelte, men også for tillidsskabende relationer mellem børn og voksne. Derfor bakker vi gerne op om projektet, siger Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden. 

Knirke 

Kufferten har fået sit lidt sjove navn ud fra hovedfiguren i børnebogsserien Knirke, som er skrevet af Julie Døssing Frost i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Knirkefortællingerne taler børnenes konkrete sprog, når forskellige temaer omkring sorg, liv og død bliver forklaret i en legende fortælling. Fortællingerne er som det øvrige materiale i kufferten baseret på faglig viden gennem års erfaring og videnskabeligt arbejde med sorg i Det Nationale Sorgcenter.  

– Knirke er skabt ud fra overbevisningen om, at det er bedre at præsentere børn for disse emner på en ufarlig og konkret måde, som passer til deres alder, end at overlade dem til deres egne fantasier. Knirke er børnenes ven, som de kan finde svar og tryghed hos, når tanker og snak om døden krydser deres liv. Med Knirkekufferten ønsker vi at give børn og deres voksne en mere naturlig tilgang til at tale om døden, siger Preben Engelbrekt. 

Børn taler om det  

Børn i førskolealderen begynder naturligt at blive nysgerrige på verden omkring dem, og det er ofte i denne alder, de får deres første erfaringer med døden – det kan være i naturen, hvor de støder på døde dyr, mister et kæledyr, eller i den nærmeste familie, hvor nogen bliver syge eller dør. Også film, spil og overhørte samtaler kan vække spørgsmål hos børn. De har brug for at få ord og begreber, så de kan forstå og udtrykke, hvad de oplever og hører.