QUIZ: Hvad ved du om elever i sorg, som går på en erhvervsuddannelse?
Hvad sker der, når en elev på en erhvervsuddannelse rammes af sorg eller krise?
Tag denne korte quiz og test dine antagelser om sorg og krise blandt elever på erhvervsuddannelser. Undervejs deler vi nogle af de indsigter, vi igennem vores forskningsprojekt, har fået fra elever og ansatte.
Det handler ikke om at kende alle svarene, men om at blive klogere sammen.
Hvad er et af de vigtigste tegn på, at en elev i sorg har brug for støtte?
Det er helt rigtigt!
Elever i sorg kan nemlig møde op hver dag, selvom de har svært ved at koncentrere sig, deltage eller lære. Samtidig kan der være store barrierer for selv at bede om hjælp. Hvis vi venter på fravær eller på, at eleven selv rækker ud, risikerer vi derfor at opdage mistrivslen sent.
Sådan er det ikke altid…
Elever i sorg kan møde op hver dag, selvom de har svært ved at koncentrere sig, deltage eller lære. Samtidig kan der være store barrierer for selv at bede om hjælp. Hvis vi venter på fravær eller på, at eleven selv rækker ud, risikerer vi derfor at opdage mistrivslen sent. Svaret er derfor C.
Skolen har fortalt eleverne, hvor de kan få hjælp. Hvad betyder det?
Det er nemlig helt rigtigt!
At kende til et tilbud er nemlig ikke det samme som at kunne bruge det. Elever kan være bange for at belaste andre eller blive stigmatiseret, og private problemer kræver ofte en tryg relation, før eleven fortæller om dem. Derfor rækker nogle først ud, når problemerne er blevet meget store.
Sådan er det ikke altid…
At kende til et tilbud er ikke det samme som at kunne bruge det. Elever kan være bange for at belaste andre eller blive dømt og set anderledes på, og private problemer kræver ofte en tryg relation til den ansatte, før eleven åbner op. Derfor rækker nogle elever først ud, når problemerne er blevet meget store. Svaret er derfor B.
To elever på samme skole mister begge en nærtstående. Hvad peger indsigterne på, at der kan ske?
Det er helt rigtigt!
Elever oplever generelt, at sorg bliver taget alvorligt. Men selve håndteringen af sorg afhænger ofte af den enkelte medarbejders egne erfaringer og private viden om sorg, frem for en fælles faglig tilgang til og viden om, hvordan elever i sorg bedst støttes. Dermed afhænger den støtte som sorgramte elever modtager ofte af tilfældigheder.
Sådan er det ikke altid…
Elever oplever generelt, at sorg bliver taget alvorligt. Men selve håndteringen af sorg afhænger ofte af den enkelte medarbejders egne erfaringer og private viden om sorg, frem for en fælles faglig tilgang til og viden om, hvordan elever i sorg bedst støttes. Dermed afhænger den støtte som sorgramte elever modtager ofte af tilfældigheder. Derfor er svaret C.
5 råd til dig, når en ung rækker ud for at dele noget svært
I de nedenstående fem videoer, har vi illustreret de fem råd i praksis. Filmene er lavet til ansatte på erhvervsuddannelser – men rådene er almen nyttige og kan også buges af andre, der møder unge, der vil dele noget sårbart.
De fem råd filmene beskæftiger sig med er:
Skab et trygt rum
Bare vær et medmenneske
Lyt grundigt før du eventuelt løser
Giv tid til at eleven kan finde ordene
Se eleven som mere end problemet
Vi har tilføjet en lille bonus til dig i form af tre anerkendende svar. Dem kan du bruge, når en ung rækker ud på et tidspunkt, hvor du ikke kan tage samtalen med det samme. Det handler om, at anerkende og klart rammesætte, hvornår du så kan tage snakken. De kan downloades i en pdf og printes, så du kan dele dem med dine kollegaer.
Det er ok med pauser. Det giver eleven tid til at tænke, signalerer ro og at du lytter. Videoen afsluttes med, at den ansatte opfordrer eleven til at række ud igen. Det er dog vores klare anbefaling, at man som ansat også selv opsøger eleven igen og løbende vender tilbage og spørger ind, når man er bekendt med, at en elev har det svært.
Sådan blev videoerne til
Videoerne er udviklet gennem et samarbejde mellem unge og ansatte fra erhvervsskoler samt psykologer og fagpersoner fra det nationale Sorgcenter.
Anerkendende svar
Det er ikke altid at rammerne og omstændighederne tillader, at du tager samtalen med det samme. Her er tre bud på svar, du kan give, når du ikke har tid til samtalen med det samme:
1) “Godt du siger til. Vi kan tale sammen inde ved siden af, når der er pause om lidt?”, 2) “Det kan du tro. Jeg vil helst kunne lytte ordentligt, så kan vi sige, når timen er slut?” 3) “Godt du spørger! Jeg har to minutter nu – ellers har jeg tid senere på ugen. Skal vi aftale en tid der eller vende det kort nu?”
Download dem som pdf
Du kan downloade de tre sætninger som pdf her. Så de kan hænges op i frokoststuen, eller hvor du lige synes, de giver mening.
Mange problemer er så komplekse at en hurtig løsning ikke er mulig. Kriser som sygdom og død kan ikke løses eller fikses af dig. Det vigtigste er, at du er åben – og lytter og rummer.
Videoen afsluttes med, at den ansatte opfordrer eleven til at række ud igen. Det er dog vores klare anbefaling, at man som ansat også selv opsøger eleven igen og løbende vender tilbage og spørger ind, når man er bekendt med, at en elev har det svært.
Sådan blev videoerne til
Videoerne er udviklet gennem et samarbejde mellem unge og ansatte fra erhvervsskoler samt psykologer og fagpersoner fra det nationale Sorgcenter.
5. Se eleven som mere end problemet
Eleven vil gerne behandles normalt, selvom problemet kan have behov for særlige hensyn. Det er eksempelvis vigtigt at huske, at eleven er mere end ”personen med den døde mor”. Videoen afsluttes med, at den ansatte opfordrer eleven til at række ud igen. Det er dog vores klare anbefaling, at man som ansat også selv opsøger eleven igen og løbende vender tilbage og spørger ind, når man er bekendt med, at en elev har det svært.
Sådan blev videoerne til
Videoerne er udviklet gennem et samarbejde mellem unge og ansatte fra erhvervsskoler samt psykologer og fagpersoner fra det nationale Sorgcenter.
1. Skab et trygt rum
Rammerne er vigtige. Tag samtalen et sted hvor der er ro, og hvor eleven kan dele det, der er privat. Videoen afsluttes med, at den ansatte opfordrer eleven til at række ud igen. Det er dog vores klare anbefaling, at man som ansat også selv opsøger eleven igen og løbende vender tilbage og spørger ind, når man er bekendt med, at en elev har det svært.
Sådan blev videoerne til
Videoerne er udviklet gennem et samarbejde mellem unge og ansatte fra erhvervsskoler samt psykologer og fagpersoner fra det nationale Sorgcenter.
2. Bare vær et medmenneske
Det er tilstrækkeligt bare at møde eleven som et medmenneske. Vær til stede, vær nærværende og opmærksom på at møde eleven som det hele menneske personen er. Videoen afsluttes med, at den ansatte opfordrer eleven til at række ud igen. Det er dog vores klare anbefaling, at man som ansat også selv opsøger eleven igen og løbende vender tilbage og spørger ind, når man er bekendt med, at en elev har det svært.
Sådan blev videoerne til
Videoerne er udviklet gennem et samarbejde mellem unge og ansatte fra erhvervsskoler samt psykologer og fagpersoner fra det nationale Sorgcenter.
Undervisningsvideoerne er optaget og redigeret af Andreas Benthien
De 7 indsigter fra projektet
Eleverne er allerede belastede → sorgen er ikke altid synlig → fremmøde afslører den ikke → eleverne opsøger ikke nødvendigvis hjælpen → skolen er usikker på sit ansvar → støtten bliver personafhængig → ildsjæle kompenserer for nogle af hullerne.
1. Sorgen rammer elever der i forvejen bærer for meget, i en hverdag der kræver meget.
For mange elever kommer sorgen oven i udfordringer som ordblindhed, psykisk mistrivsel, svære familieforhold, mobning eller økonomiske bekymringer.
Samtidig stiller uddannelsen høje faglige, personlige og sociale krav.
Skift mellem skole og praktik betyder, at relationer og støtte løbende ændrer sig.
Sorg kan derfor forstærke eksisterende udfordringer, mens uddannelsens struktur kan gøre kontinuerlig støtte vanskelig.
2. Sorg fylder mere, end skolen nødvendigvis ser.
Jo tættere relation ansatte har til eleverne, desto mere oplever de sorg som et tema. Samtidig er der usikkerhed om, hvordan sorg skal håndteres, og nogle elevers sorg forbliver helt usynlig for skolen.
3. Fremmøde er ikke det samme som trivsel. Elever kan møde op uden reelt at kunne deltage. Et stærkt fokus på fravær kan derfor både skjule mistrivsel og øge presset på de mest belastede elever.
Fravær fylder meget og forbindes ofte med at være arbejdsparat, men fokus på fremmøde kan blive en ekstra belastning for pressede elever.
Elever kan møde op trods mistrivsel, fordi de ikke vil gå glip af undervisningen, eller fordi skolen er et vigtigt frirum.
De kan derfor være fysisk til stede, men have svært ved at koncentrere sig, deltage og lære.
Fravær er dermed ikke altid et tydeligt tegn på mistrivsel – nogle elever er til stede uden reelt at kunne deltage.
4. At hjælpen eller støtten findes og formidles til eleverne, betyder ikke, at den er tilgængelig. Elever oplever barrierer for at søge hjælp.
Elever oplever en række barrierer for at søge hjælp til private udfordringer som sorg. Manglende tryghed, frygt for at belaste andre eller blive stigmatiseret betyder, at mange først rækker ud, når problemerne er blevet så store, at de risikerer at påvirke deres uddannelse og føre til frafald.
5. Elevers trivsel på erhvervsuddannelser befinder sig i en organisatorisk gråzone. Ansvaret opleves som nødvendigt, men uklart afgrænset.
Medarbejderne oplever usikkerhed om, hvor skolens ansvar for elevernes trivsel begynder og slutter.
Trivsel ses som en forudsætning for læring, men underviserne er ikke psykologer og skal ikke behandle elevernes problemer.
Samtidig mangler de ofte tid, faglighed og ressourcer til at håndtere mistrivsel, som påvirker læring og kan føre til frafald.
Skolen står derfor i en gråzone: Den kan ikke løse alle problemer, men kan heller ikke lykkes med sin kerneopgave uden at forholde sig til dem.
6. Elevers sorg bliver taget alvorligt af ansatte på erhvervsskoler – men støtten afhænger af, hvem eleven møder.
Elever oplever at det ansatte har en forståelse for, at alvorlig sygdom og dødsfald er skelsættende, men håndteringen er ofte personligt funderet og derfor forskellig fra ansat til ansat og elev til elev.
7. Ildsjæle forsøger at udfylde hullerne i systemet.
Mange ansatte går langt ud over deres formelle rolle for at hjælpe elever, der har det svært. Den ekstra omsorg kan være afgørende for eleverne, men gør samtidig støtten personafhængig og sårbar.
