Ægtemand er død

Kvinde på 36 år fra Midtjylland, der har mistet sin partner

Hey kan I give et indspark på hvordan jeg får hjulpet mine to piger på 9 og 11 år. Vores far døde pludseligt af en hjerneblødning for 1,5 år siden…


Svar

Kære du


Jeg er ked af at høre, du har mistet din mand! Det må være helt vildt hårdt, og når du så ovenikøbet har to piger, som har mistet deres far.


Jeg hedder Emilie og mistede min far til sygdom for seks år siden. Jeg er frivillig på Sorglinje. Hvor er det godt, at du finder overskuddet til at række ud, og hvor er dine piger heldige at have en mor, som rækker ud i omsorg for dem.


Der er forskellige tilbud herinde, og der er lidt forskellige måder at gøre det på. Vi har et telefonnummer til receptionen, hvor du kan ringe ind og høre lidt om, hvordan det fungerer. Nummeret er: 70 266 766. Ellers kan du gå ind på vores hjemmeside HER og udfylde skemaet under ”Jeg er en forælder til et barn eller ung, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde”. Herefter ringer en af psykologerne dig op, og så kan I sammen snakke om hvilke tilbud, der vil passe dine døtre.


Derudover vil jeg også informere dig om, at vores sorglinje er for alle aldre over 13 år. Alle frivillige herinde har mistet en relation tæt på dem. Vi sidder her, fordi vigerne vil lægge øre og hjerte til, hvad end du skulle have lyst til at dele. Linjen kan bruges anonymt, og kan også være et frirum, hvor du kan dele dit eget eventuelle savn og de bekymringer, som du måske sidder med. Sorglinjen kan kontaktes både pr. telefon, sms eller chat, og du kan se de forskellige muligheder her: https://sorgcenter.dk/sorglinjen/.


Jeg ønsker jer alt held og lykke, og jeg håber I finder et tilbud, som er det helt rigtige for jer.


De Kærligste Hilsener


Emilie