Ambivalent sorg
Min mor døde d. 1/3 efter 9 måneders hårdt kræftforløb, hvor jeg var den eneste pårørende. Jeg havde et komplekst og svært forhold til min mor. Hun var et ødelagt menneske med traumer efter sin egen barndom. Hun var ikke et dårligt menneske, hun kunne bare ikke passe på sig selv, eller på mig og min lillebror, og det har haft voldsomme konsekvenser. Jeg har selv relationelle- og udviklingstraumer pga. min opvækst, og lever i dag med k-ptsd.
Jeg passede min mor de sidste 9 måneder af hendes liv, og jeg holdt hende i hånden, da hun døde, men sorgen er farvet af fortiden. Jeg føler mig fortabt.
Svar
Kære dig,
Det gør mig ondt at din mor er død – for du elskede jo din mor, for hun elskede også både dig og din lillebror. Jeg tror bare ikke din mor rigtig kunne udtrykke sin kærlighed til jer.
Jeg burde nok have startet med at hvor det er stort af dig at passe din mor – til trods. Det skal du have kæmpe ros for. Jeg tror også din mor modtog den kærlighed du viste hende.
Det kan hjælpe at give sorgen plads til at fylde. At mærke sorgen er også en erkendelse af at kærligheden er til stede. Det er smertefuldt, men din kærlighed til din mor kan bære den, og du bliver stærkere af det.
Alle min tanker til dig, du der ikke er fortabt, men elsket ❤️.
Kærlig hilsen Hans, frivillig på Sorglinjen