De vendte mig ryggen

Kvinde på 60 år fra hovedstaden


Hej Brevkasse,


Ingen er døde. Min datter gik for 7 år siden og nu har min søn fulgt hende. Min krop er ved at falde fra hinanden og jeg er død indeni. Ingen drømme, livsglæde eller håb.


Har i nogen ideer til hvor jeg kan gå hen med min sorg, finde andre der har det som jeg eller er kommet videre ?


Folk omkring mig mener jeg overreagerer og skal tage mig sammen…Børnene lever jo – og dermed ryger jeg også ud af jeres målgruppe, det ser jeg. Men jeg ved ikke hvor jeg ellers skal henvende mig.


Svar

Kære du,


Tak for din henvendelse. Det lyder virkelig som om du har det hårdt. Sorg kommer i mange forskellige varianter, og du har desværre ret i at du ikke er i vores målgruppe, men jeg vil forsøge at give dig nogle forslag til, hvordan du måske kan komme videre når du nu ikke kan bruge os til din form for sorg.


Startlinjen henvender sig til mennesker der befinder sig i en sårbar eller kritisk livssituation, eksempelvis på grund af psykisk sårbarhed, ensomhed, svigt, samlivsophør, afskedigelse, tab eller en vanskelig pårørenderolle. De har åbent alle dage fra 16-23 og har telefonnummer: 35 36 26 00. www.startlinjen.dk


Sct. Nicolai tjenesten tilbyder samtale til personer, der føler sig ensomme, rådvilde eller bange. De har åbent hver dag fra 20-02 om natten.  Telefon 70 120 110 eller telefon i København 33 12 1400. www.sctnicolaitjenesten.dk


Hvis du føler at du har brug for professionel hjælp, så kan vi desværre ikke give dig nogle forslag, men her bør du henvende dig til din læge, som kan give dig en henvisning til psykolog.


Jeg håber, at du får den hjælp som du har brug for.


Venlig hilsen


Stina