Jeg savner min mor
Kvinde på 22 år fra Nordjylland, der har mistet sin mor
Jeg ved ikke helt, hvad det går ud på, denne side altså. Men har brug for at komme ud med noget. Det ser ud til, at de fleste henvendelser handler om personer, der har mistet sine forældre til forfærdelig sygdomme, herunder kræft..
Sådan er det ikke i mit tilfælde, min mor døde af et længerevarende alkoholmisbrug i februar i år. Det kan virke tabubelagt og svært at fortælle, at det var derfor hun døde. Jeg kan føle, at folk ser ned på det. De tror, at jeg ikke havde et forhold til min mor eller at det var dårligt. Men tværtimod, jeg snakkede ofte med min mor og besøgte hende jævnt tit. Vi var meget enige på mange punkter. Og hun drak minimalt, når jeg var på besøg.
Vi tæller nu 8 måneder siden hun gik bort. Det er først nu ved at gå op for mig, at jeg aldrig vil se hende igen. Jeg har ofte drømme om hende i live. Og for tiden bliver jeg ofte meget ked af det om aftenen, når jeg tænker på hende og på det faktum, at jeg aldrig vil se hende igen. Tror også det kan have lidt at gøre med, at det går virkelig godt i mit arbejdsliv lige nu. Jeg får meget ros på min elevplads og mangler derfor en vigtig person at fortælle det til..
Det kan bare ikke passe, at hun ikke er her mere. Når jeg tænker på det nu, må jeg egentlig ikke være kommet særligt langt i min sorgproces. Men puha, hvor jeg bare savner hende!! Kan få det helt dårligt ved tanken om tabet af hende…
Ved ikke hvordan jeg skal afslutte denne besked, men håber, der er lys forude. Men er ikke i tvivl, hun vil mangle resten af mit liv.
Svar
Kære du,
Mange tak for din henvendelse og hvor er det godt, at du skriver hertil og kommer ud med de tanker og følelser du bærer på.
Jeg er ked af at høre, at du har mistet din mor for 8 måneder siden. Jeg er frivillig her på Sorglinjen, fordi jeg har mistet min mor til kræft. Min mor havde også et alkoholmisbrug og jeg kan kun give dig helt ret i, at det er meget tabubelagt. Det var ikke noget jeg ville tale højt om og slet ikke efter hun døde, da jeg ikke ville have, at min mor blev husket for hendes misbrug. Jeg kan genkende rigtig meget af det du skriver fra min egen historie, så du skal vide at du ikke er alene.
Jeg havde, som du, også et rigtig tæt forhold til min mor og havde også mange drømme om hende i live, hvor jeg blev rigtig ked af det, når jeg vågnede og det gik op for mig at hun ikke var der. Så jeg kan godt forstå, at du synes at det er rigtig hårdt, når det går op for dig, at hun ikke længere er her.
Du sætter rigtig fint ord på den sorg du går med og jeg er glad for at høre, at du trods sorgen har det godt på din elevplads lige nu. Jeg kan godt forstå, at du mangler din mor at tale med og fortælle hende, hvor godt det går med dit arbejdsliv. Jeg blev selv rigtig ked af det, når der skete store begivenheder i mit liv på godt og ondt, fordi jeg så gerne ville have at min mor kunne opleve det med mig. For mig hjalp det, at skrive breve til hende og fortælle hvad jeg havde oplevet, hvor meget jeg ville ønske at hun var der og hvor meget jeg savner hende. Jeg kom i gang og fik hjælp til brevskrivningen, da jeg kom i en sorggruppe her hos Børn, Unge & Sorg. Før jeg startede i denne gruppe følte jeg heller ikke at jeg nogen sinde kunne blive glad igen og savnet til min mor gjorde mig, ligesom du skriver, fysisk dårlig og ondt. I gruppen fik jeg også snakket om hendes alkoholmisbrug og fik bearbejdet dette sammen med sorgen.
Jeg fik selv rigtig meget ud af og håb af, at starte i en sorggruppe her hos Børn, Unge & Sorg, hvor jeg kunne tale med andre unge som kunne spejle sig i min situation. Hvis du kunne have lyst til at starte i en sorggruppe, så kan du på www.sorgvejviser.dk se, hvilke tilbud der er i nærheden af hvor du bor.
Du er også meget velkommen til at kontakte os på Sorglinjen, hver dag mellem 17-21, hvor vi sidder klar på telefon, chat eller sms.
Du skriver til sidst, at du håber, at der er lys forude og det skal du vide, at det er der. Du har helt ret i at din mor vil mangle resten af dit liv, men du vil altid bære hende med dig.
De kærligste hilsner og kram,
Maya