Kære du,

Tak for dit indlæg til brevkassen. Det gør mig ondt at du har mistet din far til lungekræft. Som du skriver var et voldsomt intenst forløb. Jeg har prøvet at miste flere personer i mit liv. Måden hvorpå det skete har betydet noget i forhold til hvordan og hvornår jeg er kommet videre. Engang lærte jeg en sætning som lyder ”hvem, mister hvad, hvornår og hvordan”. Jeg har stor gavn af at reflektere over, hvem jeg var, da jeg mistede, hvad jeg mistede, hvornår i livet det var og hvordan det skete. Det kan jeg bruge til at forstå mig selv på en ny måde og sætte ord på mine følelser og tanker. Ligesom du gør nu.

Min far døde af lungekræft for 22 år siden. Dengang var jeg ca. din alder. Han bliver ved med at være med mig, bl.a. i noget af det han har lært mig. Det kan være når jeg skal male eller foretager andre reparationer i lejligheden, så er han der med gode råd. Fra min far fik jeg meget praktisk håndværk med. Jeg har på bedste vis forsøgt at konvertere sorg og savn til ”hvad fik jeg med”. Det kom ikke lige med det samme for mig, det gik langsomt. Sorgen er en stærk makker som kræver sin tid og accept. For mig har det også været vigtigt at være sammen med andre i sorgen. Min familie, mine venner og nogen gange helt udefrakommende som ville lytte på mig. Det har været helende, at dele.

Det er godt du har henvendt dig hertil, især da det i øjeblikket kan være besværligt at komme til at tale med en psykolog. Der er mange som bruger Sorglinjens tilbud om hjælp og støtte fra en frivillig, der selv har mistet. Vores tlf. er åbne hver dag fra kl. 17-21. Du er velkommen til at ringe til 70209903

Med venlig hilsen Malene