min gamle klassekammerat mistede sin far

min gamle klassekammerat mistede sin far da vi gik i 1. klasse jeg har svært ved at finde ord jeg er ked af det


Svar

Kære dig,


Mange der er vidne til at nogen mister én de har tæt på sig, har svært ved at finde de rigtig ord at sige – og de findes måske slet heller ikke. Der kan til gengæld stadigvæk være rigtig meget omsorg og støtte i at spørge hvordan din klassekammerat har det, og hvordan det er at have mistet sin far. Forsøget er også godt nok, og måske endda det som din ven står og mangler.


Det er helt okay at blive ked af det, når andre mister; for det kan godt minde én om at man selv kommer til at miste på et tidspunkt.


Jeg synes, det er ret sejt, at du har skrevet ind til os uden helt at vide, hvad du skulle skrive, fordi det også er en måde at starte en samtale på – måske er det noget du kan sige til din gamle klassekammerat?


Du kan også overveje om du skal tilbyde at ringe ind til Børnetelefonen sammen, de er gode til at snakke om alle de små og store tanker.


Jeg håber, du har modet til at snakke med din ven og ellers synes jeg, du skal prøve at hive fat i dine forældre eller en klasselærer og sammen finde ud af, hvad I kan gøre.


Stort kram til dig og din gamle klassekammerat,

Fra Helene, frivillig på Sorglinjen