Kære du

Jeg er meget ked af at høre om din søsters sygdom. Hvor er det bare barskt og uretfærdigt, at så ung og sej en pige skal kæmpe med kræften.

Jeg sidder her selv, fordi jeg har mistet min far til kræft, og jeg kan virkelig genkende hvor hårdt det er at se en af de personer, man elsker allerhøjest, kæmpe for sit liv. Jeg følte mig meget magtesløs gennem hele min fars sygdomsforløb, og det var helt ubærligt at se ham blive dårligere og dårligere, selvom vi holdt fast i en form for håb langt hen ad vejen.

Jeg har også erfaring med spiserørskræft, for faktisk opdagede lægerne en knude i min mors spiserør, da jeg var 22.  Det var før min far blev syg, så det var første gang familien blev ramt, og jeg var virkelig i chok. Tænk, at det skulle ramme os!

Jeg var så heldig, at min mors knude i spiserøret kunne opereres væk, og med hjælp fra en masse kemoterapi er hun rask i dag, og jeg er så taknemmelig for hendes kampgejst og vilje til at leve. Men forløbet i sig selv var en rutsjetur, og noget af det hårdeste, jeg har prøvet i mit liv.

Det er virkelig også uretfærdigt, at du så tidligt har fået den forfærdelige sygdom så tæt ind på livet. Jeg håber, at I som familie kan støtte hinanden og tale om de svære ting.

Du skriver ikke noget om, om hvorvidt din søsters kræft er livstruende, så jeg krydser alt, hvad jeg har for, at hun med rette behandling og sin styrke, kan blive rask. Jeg er sikker på, at hun er sej, og at hun er heldig at have en støtte med en søster som dig.

Jeg sender dig en masse varme og kærlige tanker, og så er du altid velkommen til at skrive, chatte eller ringe, hvis du har brug for nogen at tale med igennem forløbet.

Aja