Min storebror er død

Jeg har det meget svært med at jeg har mistet min storebror som jeg var ikke tætknyttet (Men det gjorde vi da min far levede, han døde i 2010 til kræft) og havde ingen kontakt med ham i 11 år.

Den 24 januar 2025, fik jeg besøget af politi og de fortalte mig at min bror er fundet død, siden jeg forstår selv ikke hvorfor jeg græder og savner ham meget, når jeg har ingen kontakt med ham i 11 år. Og har ikke set ham i 14 år.


Jeg står alene, og kan slet ikke snakke med familien om det, da de sagde jeg kan godt komme videre, men ikke forstår mig hvor svært det er for mig.


Svar

Kære du,


Tak fordi du skriver ind til os her på Sorglinjen. Det gør mig rigtig ondt at høre, at du har mistet din bror, og så så pludseligt.


Jeg kan godt forstå det må være svært at skulle forholde sig til at han er død, når du ikke har haft kontakt med din bror i så mange år og har en familie, som mener at din sorg ikke er normal.


Men du skal vide at det er helt naturligt og okay at blive ked af det, også selvom I ikke har haft kontakt. I er stadig søskende, og har kendt hinanden længe, og jeg er sikker på du stadig har holdt af ham selvom I ikke har haft kontakt.


Sorg er en mærkelig størrelse, og kan fylde på måder man ikke helt forstår. Din sorg er ikke unaturlig eller forkert, bare fordi den ikke føltes ligesom andres. Det hjalp mig meget at snakke om min sorg, og at give mig selv tid til at mærke mine følelser.


Du er altid velkommen til at skrive eller ringe ind på sorglinjen, hvis du vil snakke om din sorg med andre som har mærket tab på eget sind. Du er ikke alene i din forvirring, frustration eller sorg.


 


De Bedste Hilsner,


Emma, Frivillig på Sorglinjen