Mistet mor til kræft
Kvinde på 20 år, der har mistet sin mor til kræft
Hej Brevkasse,
Det er nu lidt over et år siden, at jeg mistede min mor til kræft. Det har været utrolig svært, og jeg føler at der er gået et år, hvor jeg ikke har haft tid til at sidde ned og tage det hele ind. Omkring samme tid min mor døde, havde jeg eksamener og jeg blev student sidste sommer, derefter har jeg arbejdet rigtig meget. Og jeg har været utrolig træt og jeg bliver ved med at være træt. Jeg vågner altid om natten, og har svært ved at falde i søvn.
Jeg går i sorggruppe og er også begyndt til psykolog, men de kan ikke rigtig svare mig på hvorfor. Men jeg bliver ved med at være træt og kan ikke sove. Jeg har prøvet på at brugt denne her tid, hvor jeg ikke kan arbejde pga. corona, til at slappe af og give mig selv tid til at tænke over det, og lade mig selv “mærke” sorgen. Men det har nærmest gjort mig mere træt, nu hvor jeg ikke har noget at få dagene til at gå med. Tankerne og sorgen fylder enorm meget, og jeg kan stadig ikke sove..
Jeg ved ikke om det er normalt, at være så træt hele tiden, over et år efter hun er gået bort. Eller om der er noget jeg kan gøre, for at gøre det nemmere for mig selv. Jeg savner hende utrolig meget, men jeg er næsten så træt, at jeg ikke kan få mig selv til at græde. Jeg håber I kan hjælpe..
Mvh. En træt pige
Svar
Kære ’trætte pige’.
Jeg er ked af at høre at du har mistet din mor til kræft. Det er en virkelig barsk sygdom og enormt hårdt at være pårørende til. Min mor døde af kræft for to år siden og jeg har stadig nætter hvor det kan være svært at falde i søvn.
Jeg vil starte med at sige til dig at ét år ikke er lang tid – så jeg kan godt forstå at du føler sorgen som meget overvældende.
Det må have været enormt hårdt at stå midt i eksamener og samtidig skulle forholde dig til at miste din mor. Det er en kraftpræstation. Jeg kan forestille mig du må være fysisk og måske også psykisk udmattet. Du beskriver hvordan du har haft meget travlt under og efter tabet af din mor. Det kan jeg godt genkende. Under min mors sygdomsforløb og efter hun døde havde jeg også gang i studie og arbejde og til sidst havde jeg det som om min hjerne havde været på overarbejde. Jeg var brændt ud og havde tanke-mylder der kørte rundt. Måske er det også noget af det du oplever?
Med hensyn til det at du ikke kan falde i søvn – det kender jeg godt, og det var også rigtig svært i tiden efter min mors død. Jeg arbejde meget på at prøve at være tålmodig med mig selv. Sige til mig selv, at søvnen nok skulle komme. Jeg tænkte ofte på noget som min mor plejede at sige til mig når jeg ikke kunne sove: Det kan godt være hovedet ikke vil, men kroppen har brug for hvile. Det gentager jeg stadig overfor mig selv fordi om ikke andet så lader jeg min krop slappe af, selvom mine tanker raser derudaf. Derudover downloadede jeg faktisk en app der læste godnathistorier og meditations seancer op for mig til når jeg skulle falde i søvn, så jeg kunne aflede mine tanker lidt. Det hjalp.
Du skriver at du har forsøgt at give dig tid her under Corona krisen til at gå ind i sorgen og tænke over hvad der er sket men at du nærmest bliver endnu mere træt af at have så meget tid foran dig. Jeg tog orlov fra mit arbejde og havde pludselig også meget tid. I den forbindelse oplevede at det var rart for mig at finde en balance mellem at holde mig i gang og samtidig finde tid og ro til at være med mine tanker, fordi jeg hverken kunne holde ud at tænke på tabet hele tiden, men heller ikke helt at lade være. Jeg har stadig dage hvor jeg ikke orker at gå ind i sorgen – og ikke orker at græde. Så jeg kan godt genkende det du skriver med næsten at være for træt til at sørge.
Jeg har ikke svar på hvorfor du stadig føler dig træt – alle reagerer forskelligt på sorg og der er ikke nogen normal, rigtig eller forkert måde at sørge og være i sorg på. Jeg gik også i gruppe og til psykolog og blev opfordret til at give mig selv lov til at gøre ting jeg kunne lide, og det gjorde at jeg tillod mig selv at tage en pause fra sorgen og gav mig lidt mere mentalt overskud. Jeg oplever også at min sorg ændrer sig hele tiden og jeg går igennem perioder hvor den fylder mere eller mindre, og jeg lytter stadig til en godnathistorie når jeg har en aften hvor jeg kan mærke savnet og sorgen fylder, og det er svært at falde i søvn.
Hvis du har lyst til det, så kan du ringe os tale med os på Sorglinjen hver dag kl. 17-21 på tlf. nr. 70 209 903.
Jeg håber du har kunnet finde en hjælp i mit svar og jeg ønsker dig en ordentlig nats søvn.
Med venlig hilsen,
Anna