Kære Kim

Jeg kondolerer med tabet af din mor.

Din mor lyder som en helt fantastisk mor. Du har været heldig at have hende i dit liv. Jeg kan læse, at det er du meget taknemmelig for.

Lige nu er dit tab næsten ikke til at bære. Og når du oveni også skal passe din far, så har du en meget svær tid. Jeg håber, at du har hjælp til at passe din far, så du har noget tid til også at passe på dig selv og være i din sorg. Det har man brug for.

Jeg kan godt forstå, at du føler dig knust og tom indeni. Det er det, sorg gør ved en. Uanset hvor stærk man er. Når man har elsket nogen så højt, så er sorgen meget stor.

Jeg håber, at du har nogen, du kan støtte dig ved. Søskende, venner eller familie. Det er vigtigt at have nogen at tale med, nogen der lytter og trøster.

Det kan også være en god støtte at tale med en professionel, der har forstand på sorg. Det kan være en psykolog eller måske en præst eller ens læge. Der findes også sorggrupper, hvor man kan tale om sit savn og sin sorg med andre, der selv har mistet en nær pårørende. At tale med andre, der lige præcis forstår, hvordan man har det, det har jeg selv oplevet som en rigtig god hjælp. Man har meget brug for at kunne snakke om den, man har mistet – og om hvordan man selv har det.

Det er jo meget kort tid siden, du mistede din mor. Så du er stadig virkelig ked af det. Det vil du være længe, men du vil opdage om noget tid, at det langsomt bliver en anelse lettere at være i sorgen.

Jeg ønsker det bedste for dig. Og du er altid velkommen til at kontakte os på Sorglinjen via chat eller telefon.

Mange hilsner fra Jette, frivillig på Sorglinjen