Kære dig

Tak for dit brev. Jeg er ked af at høre, at du har mistet din mand og dine børn deres far.

Jeg mistede selv min mand for snart 7 år siden og mine børn deres far. Jeg tror aldrig, at man kommer over at miste sin ægtefælle, men man skulle gerne lære at leve med tabet. Sorgen er en naturlig proces, som man skal igennem og hvis du her 7 år efter stadig er meget ked af det, tænker jeg, at du måske kunne have brug for at få hjælp til at bearbejde tabet af din højt elskede mand.

Jeg havde selv stor glæde af at gå i sorggruppe. Jeg gik i en sorggruppe for yngre efterladte med hjemmeboende børn og fandt stor genkendelse der.

Da jeg mistede mand og børnene deres far, ville jeg ønske at jeg kunne bære deres sorg, så de ikke skulle mere igennem. Men det kunne jeg ikke, de var nødt til at bearbejde deres egen sorg og lærer at leve med, at de havde mistet deres far, ligesom jeg selv skulle lære at leve uden min mand. Jeg kunne kun støtte og hjælpe mine børn og gøre hverdagen så nem som mulig, men sorgen er vores egen. Ligesom din sorg er din egen, den kan dine børn ikke hjælpe dig med.

For mig var det vigtig, at lave noget, som gav mig ekstra energi til at klare hverdagen. For mig blev en løbetur og en ekstra lang gåtur med hunden et godt åndehul for mig.

Her på Sorglinjen tilbyder vi også muligheden for at chatte eller tale i telefon med frivillige, som selv har mistet. Vi er her hver dag mellem kl. 17-21.

Jeg håber, at du finder din vej gennem sorgen.

De bedste hilsner

Malene