Skrive sammen

Kvinde på 76 år fra Midtjylland, hvis mand er død


Jeg vil gerne udveksle erfaringer med andre kvinder, der har oplevet at miste “den eneste ene”efter et langt samliv. Men også gerne kvinder, hvis mænd udviklede sig til at blive alkoholikere.

Jeg mistede min mand for 1/2 år siden – efter 56 års sjælevenskab – og de sidste 10 års intens druk.


Hvorfor valgte han at forlade mig og børn og børnebørn?


Svar

Kære dig,


Jeg har set dit indlæg i brevkassen.


Din historie lyder voldsom, og jeg synes, det er rigtig flot, at du kan fortælle din historie og søge hjælp her.


Jeg sidder som frivillig her på Sorglinjen efter at have mistet min mand for 5 år siden. Dit tab var ganske pludseligt, min mand var syg i ½ år inden han døde. Min mand og jeg havde været sammen i 28 år da han døde.


Jeg tror ikke sorg har nogen alder. Jeg husker hvor mange ting, der ændrede sig i mit liv efter min mands død og forestiller mig at du må opleve det samme.


For mig var der mange praktiske ting der skulle falde i hak og det fyldte en del det første stykke tid. Det tror jeg var godt for mig, men kan også huske at jeg hele tiden skulle huske mig selv på at jeg skulle give mig selv lov til at sørge.


Jeg vil opfordre dig til at bruge vores telefonlinje eller chatten. Her vil du få en mere direkte kontakt.


Du kan også undersøge, hvilke tilbud der er i dit lokalområde på https://www.sorgvejviser.dk/sorgtilbud/


 


Du får de bedste ønsker og håb fremover.


 


Knus Rita