Sorggruppe for voksne

Kan I anbefale en sorggruppe for voksne, som har mistet ægtefælle midt i livet? De sorggrupper jeg kan finde er for børn, unge eller ældre. Eller specifikt for familier, der har mistet til kræft.


Jeg har kigget i sorgvejviseren uden held. Jeg bor i København.


Svar

Kære du.

Tak for din henvendelse til Det Nationale Sorgcenter.

Der er desværre ikke mange sorggrupper henvendt til mennesker midt i livet, og man kan derfor føle, at man falder ned mellem 2 stole.

Nu skriver du ikke hvad din partner døde af, men der kan måske være hjælp at hente, enten i patientforening eller pårørendeforening. Det er dog ikke alle der har sådan et tilbud.

Der kan også meget vel være hjælp at hente i folkekirken, de har sorggrupper over hele landet, men det er dog ikke alle kirker der har meldt ind på siden. Folkekirkens tilbud er for alle, uanset religiøst ståsted. Sorggrupperne handler ikke om tro, men om sorg.

Jeg har lige rendt listen igennem fra København, og der er rigtig mange kirker der har sorggrupper, nogle har flere om året.

Jeg har vedhæftet et link til dig, som du kan kigge på og se om der er noget nær dig. Skulle dit sogn ikke være repræsenteret, kan du altid kigge på kirkens hjemmeside eller ringe til dem.


www.folkekirken.dk/folkekirken-arbejder/sorggrupper/find-sorggruppe


Jeg håber du finder noget brugbart hos kirken.


De bedste hilsner fra Tina