Kære brevkasse-skriver

Jeg er rigtig ked af, at du har mistet din mand, og at din omgangskreds ikke taler om ham eller spørger ind til din og dine børns sorg, som naturligvis fylder. Det er helt forståeligt, at du har brug for at tale om din mand og tabet af ham. Derfor kan jeg også sagtens sætte mig ind i, at det kan virke sårende, at jeres familie ikke nævner ham, og at I derfor får mindre lyst til at være sammen med dem.

At ens nærmeste kan have svært ved at tale om død og sorg, er der desværre mange af os frivillige hos Det Nationale Sorgcenter, inkl. mig selv, som kan genkende. Som du selv skriver, handler det i langt de fleste tilfælde ikke om, at folk er dårlige mennesker. Det er min oplevelse, at det ofte handler om, at andre kan være bange for at gøre en ked af det eller simpelthen ikke ved, hvad de skal sige.

I mit tilfælde har jeg haft gode erfaringer med at være åben over for dem omkring mig ved at fortælle dem, at det betyder meget for mig at blive spurgt ind til mine tab, og at jeg hellere vil spørges og have muligheden for at sige fra, hvis jeg ikke lige har lyst til at tale om det, end slet ikke at blive spurgt. Det føler jeg har gjort, at de ikke er ligeså usikre på, om de nu siger eller gør noget forkert. Det kan godt være en proces, som tager lidt tid. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har benyttet dig af vores brevkasse-funktion. Jeg vil også gerne gøre dig opmærksom på, at du altid er meget velkommen til at kontakte vores sorglinje på +45 70 20 99 03, som holder åbent hver dag i tidsrummet fra kl. 17-21. Her sidder os frivillige klar til at besvare både opkald og beskeder, og vi er bestemt ikke bange for at tale om sorg.

Venlig hilsen Marie, frivillig på Sorglinjen