Kære dig, hvor er det en sørgelig og samtidigt livsbekræftende fortælling. Når vi mister en, vi holder meget af, så kan det udløse forskellige følelser.  Sorg over at miste og glæden over, at man har en at dele sorgen med. I din situation handler det om, at du har haft nogle uoverensstemmelser med din ekskæreste, hvilket har påvirket jeres relation og kommunikation. Og så mister I en ven, som I holder af, hvilket gør at sorgen binder jer sammen på en eller anden vis. Det lyder godt, da I to sammen bedre kan gå igennem sorgprocessen. Det jeg læser mig frem til er, at du måske et tynget af den sidste samtale eller diskussion med din afdøde ven. Hvis det er tilfælde, så skal du huske alle de andre samtaler og diskussioner , I har haft sammen – det gør venner.  På den måde kan du flytte fokus fra den sidste diskussion til alle de andre gode gange, I har diskuteret sammen. Jeg synes, at du og din ekskæreste fortsat skal snakke og grine sammen og mindes jeres fællesven, som en del af jeres liv. Hvis I f.eks. besøger hans gravsten , lægger blomster og fortæller om jeres hverdag, bliver I lettet og med tiden husker I  kun de dejligste øjeblikke med jeres ven.

Bedste hilsner

Azra, frivillig på Sorglinjen