Sorg hos voksne (29-64 år)

Følgevirkninger og trivsel

At miste en nærtstående kan have mindre og mere alvorlige mentale og fysiske helbredskonsekvenser. Desuden kan tabet af en nærtstående påvirke trivsel, social funktion og arbejdsevne.

Tab af et barn

Forældres mentale og fysiske sundhed efter tab af barn er blevet undersøgt og sammenlignet med forældre, der ikke havde mistet et barn. Barnets alder ved dødsfaldet var fra nyfødt til voksen (25+år) og tabet lå (i gennemsnit) 20 år tilbage. Resultaterne viste et højere niveau af depression blandt efterladte forældre. Resultaterne viste også en øget skilsmisserate blandt de forældre, som havde andre hjemmeboende børn på tidspunktet, hvor de oplevede tabet af et barn.

Faktorer som høj arbejdstilfredshed samt det at få et barn til efter at have mistet et barn, viste sig ved et lavere depressionsniveau hos de efterladte mødre.

Forældre kan have forskellige mestringsstrategier til at håndtere tab af barn. I en kvalitativ undersøgelse blandt forældre, der havde mistet barn til selvmord, brugte forældrene forskellige både hensigtsmæssige samt uhensigtsmæssige mestringsstratigier til at håndtere sorgen. Nogle undgik helt at tale om tabet af barnet eller måden som barnet døde på; nogle (især fædre) tyede til ekstremt overarbejde for at undgå smerten i forbindelse med tabet og så steg forbruget af alkohol samt marihuana til at håndtere søvnproblemer.

Af hensigtsmæssige mestringsstategier nævnte forældrene, at de forsøgte at bevare et sundt fysisk og mentalt helbred, holde daglige rutiner, bevare minder og skabe ritualer om det afdøde barn, fejre barnets fødselsdag, besøge gravstedet, skrive breve/dagbog til barnet og søge trøst i religion/trossamfund.

Gennemsnitsalderen for forældrene i undersøgelsen var 60 år, de havde mistet 6-12 måneder forinden og gennemsnitsalderen for afdøde børn var 29 år.

Tab af en søskende

I en svensk undersøgelse om tab af søskende blandt 25-64 årige, viste resultaterne en øget risiko for selvmord blandt efterladte, i op til 18 år efter tabet. Hos kvinder var risikoen 1,55 gange større end hos kvinder, der ikke havde mistet søskende. Hos mænd var risikoen 1,28 gange større. Hvis den ene søskende havde begået selvmord, var risikoen for selvmord 3,19 højere hos efterladte kvinder og 2,44 højere hos efterladte mænd.

Tab af en ven

Tab af en ven kan have alvorlige følgevirkninger i en voksens liv. En undersøgelse viste en forværring af det mentale og det fysiske helbred og social funktion op til fire år efter tabet af en nærtstående ven. Målt ved ovenstående negative følgevirkninger så det ud til, at kvinder var mere påvirkede af at miste en ven end mænd, og at efterladte som var mindre socialt aktive, oplevede negative følgevirkninger i længere tid.

Øget medicinforbrug

Et norsk registerstudie undersøgte effekten af forælder tab på voksnes mentale og fysiske helbred målt ved medicinforbrug i tiden efter tabet. Overordnet sås et øget medicinforbrug i årene efter dødsfaldet, især det første år, blandt de 18-39 årige, som havde mistet en forælder. Når medicinforbrug blev sammenlignet med 18-39 årige, der ikke have mistet forælder, var medicinforbruget hos de voksne, der havde mistet forælder, større. Denne forskel sås også blandt de 40-59 årige omend forskellen her ikke var lige så tydelig. Resultaterne indikerer et dårligere helbred hos 18-59 årige, der mister en forælder og især blandt de 18-39 årige.

Komplicerede sorgforløb

Omkring 10-15% af alle voksne efterladte udvikler komplicerede sorgreaktioner efter et dødsfald af en nærtstående person.

Studier, som undersøger kønsforskelle i forhold til sorgreaktioner og -forløb, peger generelt set på, at mænd har en øget risiko for at have mange symptomer særligt i den akutte del af sorgprocessen og en øget risiko for dødelighed. Det kan blandt andet hænge sammen med ændrede vaner i forhold til kost, motion, søvn, alkohol og rygning. Kvinder har derimod en øget risiko for at få mere langvarige symptomer som eksempelvis depression og forlænget sorglidelse.

Risikofaktorer

Et landsdækkende dansk kohortestudie, som undersøger risikogrupper efter tab af en nærtstående person, peger på, at risikoen for udvikling af psykiske lidelser, selvskade og selvmord er størst hos de efterladte voksne, som mister et barn eller en partner. Risikoen er højst hos de yngre voksne mellem 18-39 år efter at have mistet en partner og hos de 40-49 årige efter at have mistet et barn. Psykiske lidelser før tabet og pludselige/unaturlige dødsfald blev også identificeret som risikofaktorer

Interventioner

Der findes en del effektive behandlingsformer for behandlingskrævende sorg. I en meta-analyse som undersøgte psykologiske interventioner for sorg hos voksne (18 årige og ældre), og som inkluderede 31 lodtrækningsstudier, viste resultaterne, at sorgspecifikke psykologiske interventioner er effektive for sorgsymptomer, PTSD og depression symptomer og til at øge trivsel. Resultaterne fra metaanalysen viste endvidere, at behandling formentlig er mest effektiv, når den udføres individuelt og for klienter som har højt sorgsymptomniveau og har mistet for over 6 måneder siden.

Af manualiserende behandlingsformer kan blandt andet nævnes Complicatid Grief Treatment og Cognitive-Behavioral Therapy for Complicated Grief. Begge behandlingsformer er velundersøgt i individuelt format og Complicated Grief Treatment har også vist sig effektiv i gruppeformat.

I begge behandlingsformer er der nogle elementer som går igen, blandt andet psykoedukation, eksponering (for eksempel i form af genfortælling af dødsøjeblikket, brevskrivning til afdøde, imaginær samtale med afdøde), kognitiv omstrukturering, adfærdsaktivering og en fast målsætning for selve behandlingforløbet og klientens liv uden afdøde.

Litteratur

Tab af et barn

Ross, V., Kõlves, K., Kunde, L., & De Leo, D. (2018). Parents’ Experiences of Suicide-Bereavement: A Qualitative Study at 6 and 12 Months after Loss. International Journal of Environmental Research and Public Health, 15(4), 618. https://doi.org/10.3390/ijerph15040618

Rogers, C. H. (2005). The Effect of the Death of a Child on Midlife Mental and Physical Health: An Exploration of Risk and Resilience Factors. 122.

Tab af en søskende

Rostila, M., Saarela, J., & Kawachi, I. (2013). Suicide following the death of a sibling: A nationwide follow-up study from Sweden. BMJ Open, 3(4), e002618. https://doi.org/10.1136/bmjopen-2013-002618

Tab af en ven

Liu, W.-M., Forbat, L., & Anderson, K. (2019). Death of a close friend: Short and long-term impacts on physical, psychological and social well-being. PLOS ONE, 14(4), e0214838. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0214838

Øget medicinforbrug

Kravdal, Ø., & Grundy, E. (2016). Health effects of parental deaths among adults in Norway: Purchases of prescription medicine before and after bereavement. SSM – Population Health, 2, 868–875. https://doi.org/10.1016/j.ssmph.2016.10.013

Komplicerede sorgforløb

Bonanno, G.A., Boerner, K., & Worthman, C.B. (2008). Trajctories of Grieving. In Stroebe, M.S., Hansson, R.O., Schut, H. & Stroebe, W. (Eds.). Handbook of bereavement research and practice. Advances in theory and intervention (s.287-308), Washington DC: American Psychological Association

Guldin, M. B. (2016). Tab og sorg: en grundbog for professionelle. Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 2. oplag

Manor, O., & Eisenbach, Z. (2003). Mortality after spousal loss: are there socio-demographic differences? Social science & medicine, 56(2), 405-413.

Stroebe, M., Schut, H., & Stroebe, W. (2007). Health outcomes of bereavement. The Lancet, 370(9603), 1960-1973.

Risikofaktorer

Guldin, M. B., Ina Siegismund Kjaersgaard, M., Fenger‐Grøn, M., Thorlund Parner, E., Li, J., Prior, A., & Vestergaard, M. (2017). Risk of suicide, deliberate self‐harm and psychiatric illness after the loss of a close relative: A nationwide cohort study. World Psychiatry, 16(2), 193-199.

Interventioner

Boelen, P. A., de Keijser, J., van den Hout, M. A., & van den Bout, J. (2007). Treatment of Complicated Grief: A Comparison Between Cognitive-Behavioral Therapy and Supportive Counseling.  [Miscellaneous Article]. Journal of Consulting, 75(2), 277–284. https://doi.org/10.1037/0022-006X.75.2.277 

Johannsen, M., Damholdt, M. F., Zachariae, R., Lundorff, M., Farver-Vestergaard, I., & O’Connor, M. (2019). Psychological interventions for grief in adults: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Journal of Affective Disorders, 69–86. https://doi.org/10.1016/j.jad.2019.04.065 

Larsen, L., Joensen, B. V., O’Connor, M., & Farver-Vestergaard, I. (2020). Psykologiske interventioner for mennesker med behandlingskrævende sorg—Anbefalinger til praksis. Det Nationale Sorgcenter. https://sorgcenter.dk/wp-content/uploads/2020/08/Psykologiske-interventioner-for-mennesker-med-behandlingskrævende-sorg-00000002.pdf

Shear, M. K. (2015b). Complicated Grief Treatment.  Instruction manual used in NIMH grants. (p. 15). The Trustees of Columbia University in the City of New York, USA. 

Supiano, K.P., Luptak, M., 2014. Complicated grief in older adults: a randomized controlled trial of complicated grief group therapy. Gerontologist 54(5), 840-856.