Projektet er et samarbejde mellem Det Nationale Sorgcenters seniorforsker Maja O’Connor, professor Paul Boelen fra Utrecht Universitet i Holland, ældrepsykologerne i Det Nationale Sorgcenter, og videnscenter medarbejdere.  Projektet skal blandt andet evaluere effekten af en behandlingsmetode tilegnet klienter med forskellige typer af komplicerede sorgreaktioner problemstillinger (dvs. metoden er trans-diagnostisk).  Målgruppen er efterladte 65 år og ældre med komplicerede sorgreaktioner.  Projektet er planlagt fra 2019 til 2022.

Projektet er støttet af en satspulje bevilling fra Sundheds- og Ældreministeriet

Børn, Unge & Sorg går helt nye veje for at sikre gratis, landsdækkende hjælp og behandling til de cirka 14.000 pårørende teenagere, der hvert år oplever, at mor eller far rammes af alvorlig sygdom. ’Er Du Okay?’ er navnet på Børn, Unge & Sorgs gratis terapitilbud, der skal sikre hjælp til pårørende teenagere fra hele landet. På erduokay.dk kan alle unge pårørende finde viden, gode råd, genkendelse og ikke mindst teste om de har brug for professionel hjælp.

Forældre og pårørende kan også finde gode råd om, hvordan de bedst hjælper og støtter op om en teenager i den svære situation.

Den webbaserede gruppeterapi, som er en del af initiativet “Er du okay?”, er lanceret med støtte fra Egmont Fonden og Liljeborgfonden. 

ISOLATION er et samarbejde mellem Bispebjerg Hospitals Intensivafdeling og Det Nationale Sorgcenter. Målet med projektet er at undersøge de unikke erfaringer der gøres når patienter udsættes for den radikale sociale og rumlige isolation som er unik for intensivindlæggelser under COVID-19 pandemien. Studiet søger af afdække erfaringsverdener hos både patienters, pårørende, efterladte og personalet, samt hvordan disse gensidigt konstituerer hinanden. Fokus er både på indlæggelsesperioden og eventuelle vanskeligheder i at tilpasse sig livet igen efter indlæggelsesperioden hhv. det efterfølgende sorgforløb blandt efterladte.

Studiet ledes af Senior Forsker Allan Køster, Det Nationale Sorgcenter i samarbejde med Afdelingslæge, ph.d., Lars Peter Kloster Andersen, Intensivafdelingen, Bispebjerg Hospital

Formålet med Barriereprojektet er at gennemføre en national repræsentativ undersøgelse af barrierer i forbindelse med anvendelse af Sundhedsstyrelsens ’Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til at alvorligt syge’. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en kortlægning af indsatser og udfordringer i forbindelse med mødet med pårørende børn og unge, samt kendskab til anbefalingerne i danske kommuner og regioner. Der indsamles kvanti- og kvalitative data. Projektet er planlagt fra medio juni 2019 til ultimo 2020.

Projektet er finansieret af Helsefonden.

Referencer:

Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen; 2012

Projektet bygger på en intern og ekstern faglig evaluering af Børn, Unge & Sorgs behandlings tilbud til efterladte børn og teenagere (8 til 19 år). Formålet er at undersøge, hvorvidt tilbuddet med fordel kan justeres baseret på Børn, Unge & Sorg-psykologernes erfaring med metoden, gennemgang af den seneste forskningslitteratur og feedback fra et amerikansk klinisk- og forskningsteam. Det amerikanske team består blandt andet af Irwin Sandler fra Arizona State University i USA. Projektet løber i 2020.

Projektet er støttet af Ole Kirks’ Fond.

Projektet, som forløb over fire år, havde fokus på at nedskrive og manualisere Børn, Unge & Sorgs behandlingsmetode til efterladte børn og unge, at implementere behandlingsmetoden systematisk i organisationen, og at evaluere effekten af behandlingen. Forskere fra Aalborg Universitet bistod projektet i forhold til projekt design, data analyse, og ekstern evaluering.  En tværfaglig referencegruppe mødtes regelmæssigt med Børn, Unge & Sorgs medarbejdere under projektet.

Projektet mundede ud i to behandlingsmanualer, som beskriver metodens fundament, mål, målgruppe samt indhold session for session. Derudover blev en række artikler og andet materiale publiceret med fokus på målgruppen, effekten og selve projektet:

• Risikofaktorer for kompliceret sorg: En systematisk gennemgang af den empiriske litteratur
• Børn og unges oplevelser af sorggruppeforløb
• Et pilotstudie af gruppeterapi for børn og teenagere, der har mistet en forælder
• Spirende voksne med risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner
• Risikofaktorer for kompliceret sorg: En systematisk gennemgang af den empiriske litteratur
• Børn, Unge & Sorgs evidensprojekt – en håndbog om metodeudvikling i egen praksis
  

Arbejdet med justering og evaluering af metoden fortsætter, blandt andet i form af Reflektionsår 2020. 

Projektet løb fra 2015 til 2018. Projektet var støttet af Velux Fonden, Helsefonden, Socialstyrelsen og Ole Kirks’ Fond. 

Projektet har i 2019 og 2020 indsamlet og formidlet den seneste viden omkring identifikation af vedvarende sorglidelse og interventioner for behandlingskrævende sorg hos voksne, deriblandt symptomer på vedvarende sorglidelse.  En arbejdsgruppe bestående af vores medarbejdere, en ekstern forskningsbibliotekar og eksterne konsulenter fra Aarhus Universitet deltog i arbejdet.  

Arbejdsgruppen foretog et systematisk review af forskningslitteraturen for at undersøge, om der fandtes validerede spørgeskemaer, der kunne anvendes som screeningsredskaber for vedvarende sorglidelse.  Søgningen viste, at det gjorde der ikke.  Der eksisterede skemaer, der kunne måle sorgsymptomer på en valid måde, men ikke skemaer som, på baggrund af en cut-off score kunne sige, om en person havde vedvarende sorglidelse eller ikke. Resultatet og dets betydning er beskrevet i denne artikel.

I forbindelse med at indsamle og formidle viden om interventioner for behandlingskrævende sorg, foretog arbejdsgruppen en grundig gennemgang af forskningslitteraturen, samt afholdte et fokusgruppemøde med danske klinikere med sorgbehandlingserfaring. På den baggrund blev dokumentet ”Psykologiske interventioner for mennesker med behandlingskrævende sorg – Anbefalinger til praksis” udarbejdet og offentliggjort på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside.  Dokumentet sammenfatter forskningsbaseret og erfaringsbaseret viden og munder ud i en række anbefalinger til klinikere, der behandler voksne med behandlingskrævende sorg.

Projektet forløb over 2019 og 2020.

Projektet var finansieret af Sundhedsstyrelsens bevilling til etablering af Det Nationale Sorgcenter

I 2018 og 2019 udarbejdede og offentliggjorde Det Nationale Sorgcenter en kortlægning af sundhedsprofessionelles viden og kompetencebehov indenfor emnet ” ældre og sorg i Danmark”.  Det overordnede formål var at indsamle, systematisere og formidle viden om ældres sorg til relevante aktører på sorgområdet i ældresektoren i regioner og kommuner.  På længere sigt var målet at bidrage til, at behandling af ældres sorg opnår faglig anerkendelse og synlighed på tværs af ældresektoren, at viden og faglig kvalitet løftes på sorgområdet i ældresektoren, at behandling af komplicerede sorgreaktioner hos ældre, baseres på forskningsbaseret viden og evidens og at psykisk sundhed, livskvalitet og trivsel højnes hos ældre efterladte med samfundsøkonomiske besparelser til følge.

Undersøgelsen omfattende ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet og kommunerne. Den viste blandt andet, at der manglede et uddannelsesmæssig fokus på sorg, der manglede kendskab til risikofaktorer for kompliceret sorgreaktioner hos ældre. Der manglede handleplaner for håndtering af sorg både i kommuner og på hospitaler.  Derudover fingerede sorg og kompliceret sorgreaktioner ikke som en del af de sundhedsprofessionelles dokumentation.  På baggrund af dette tog Det Nationale Sorgcenter teten og skabte de første danske efteruddannelser inden for sorgområdet til personalet i både kommuner og regioner.

Rapporten blev udarbejdet i løbet at 2018 og 2019. Kortlægningsundersøgelsen blev støttet af Helsefonden.

Kliniske retningslinjer for ‘Forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne, og ældre efter ventet eller uventet dødsfald af en nærtstående person‘. I tæt samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer udarbejdede DNS en retningslinje med anbefalinger til identifikation af efterladte i risiko for komplicerede sorgreaktioner og for implementering af forebyggende indsatser. Retningslinjen henvender sig til sundhedspersonale i kommuner og regioner (primært sygeplejersker), med kontakt til pårørende til patienter/borgere, hvor kurativ behandling ikke er mulig samt kontakt med efterladte, der har mistet en nærtstående efter et ventet eller uventet dødsfald.  Formålet var at:

1. Give anbefalinger til systematisk opsporing af pårørende og efterladte i risikogruppen
2. Give anbefalinger til forebyggende sorgstøtteinterventioner til pårørende og efterladte i risikogruppen. 

Da mængden af relevant forskningslitteratur var begrænset, indgik et konsensus panel i arbejdet.  Efterfølgende har Det Nationale Sorgcenters samarbejdet med blandt andet Københavns Kommune i forhold til implementering af disse retningslinjer.

Se den kliniske retningslinje for forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner HER

Arbejdet med de kliniske retningslinjer fandt sted i 2017 og 2018. Projektet var finansieret af Sundhedsstyrelsens bevilling til etablering af Det Nationale Sorgcenter

Kathrine Refsgaard, ”Det tager 85 år at komme sig!”  – En kvalitativ undersøgelse af fortsat at have det svært med tabet af en forælder efter endt gruppeterapi i Børn, Unge & Sorg.  Københavns Universitet, Institut for Psykologi. Vejleder: Susanne Lunn. 2018.

Lærke Darling Dueholm, Kvalitativt indhentede klientoplevelser af sorggruppeforløb hos Børn, Unge og Sorg. Københavns Universitet, Institut for Psykologi. Vejleder: Stig Bernt Poulsen. 2017. Kristine Højlund Nørgaard & Stephanie Christina Schönhoff, Når sorg bliver kompliceret – En eksplorativ undersøgelse af risikofaktorer for at udvikle kompliceret sorg. Aalborg Universitet, Institut for kommunikation – Psykologi. Vejleder. Tia G. B. Hansen. 2016.            

Danmarks Statistik (2024)