En ny diagnose

Forlænget sorglidelse er lidelse, som man kan udvikle i forbindelse med komplicerede sorgreaktioner. Det der er specielt ved vedvarende sorglidelse er, at den er sorgspecifik i modsætning til psykiske lidelser som depression, angst og PTSD eller fysiske lidelser, der også kan opstå som følge af andre livsomstændigheder. Forskning og klinisk erfaring gennem mere end tyve år, viser, at en gruppe af efterladte, oplever en sorgspecifik psykisk lidelse, når de mister. 

Lidelsen består af en markant og forstyrrende optagethed af og/eller længsel efter den døde samt en række symptomer som skyld, vrede, tristhed og selvmordstanker. Lidelsen er kendetegnet ved, at den varer i usædvanlig lang tid efter tabet (mindst 6 måneder), og medfører funktionsnedsættelse, der gør, at man ikke kan fungere i tilværelsen.

Måske bliver det sociale også svært og man kan også opleve, ikke at kunne fungere arbejdsmæssigt.

Lidelsen hedder Prolonged Grief Disorder. Diagnosen træder i kraft i 2022 i forbindelse med implementeringen af WHO’s reviderede diagnosemanual ICD-11.  I Danmark har Sundhedsdatastyrelsen endnu ikke offentliggjort lidelsens officielle danske navn.

Hvor mange udvikler forlænget sorglidelse?

Forskning har vist, at ca. 10 % af voksne efterladte udvikler forlænget sorglidelse.

Forskningen er ikke så veludviklet på børneområdet, men der er studier, som peger på, at også omkring 10 % af børn, som har mistet en forælder eller søskende, udvikler vedvarende sorglidelse.  Hyppigheden af forlænget sorglidelse varierer efter typen af tab og omstændighederne omkring dødsfaldet.  Studier tyder på, at hyppigheden er særligt høj hos forældre, der mister et barn og i forbindelse med pludselige og voldsomme tab.

Sorg før et dødsfald

Nogle pårørende til alvorligt syge personer oplever sorgsymptomer, mens den syge stadig er i live.  På engelsk kaldes dette ”anticipatory grief” eller ”pre-loss grief.”  I Norge bruges ordet ”ventesorg.”  

Sorg før et dødsfald adskiller sig fra sorg efter et dødsfald, da omstændighederne jo er anderledes, men nogle af reaktionerne, eller symptomerne, kan være de samme.  Pårørende til alvorligt syge står i et slags ”ingenmandsland” mellem håb og accept.

Man skal både håbe og give slip

På den ene side skal de pårørende forsøge at holde håbet oppe, men på den anden skal de også forsøge at give slip. Det kan være en meget smertefuld situation at være i.  Nogle pårørende finder det upassende at udtrykke deres sorg før dødsfaldet og får derfor ikke mulighed for at tale om, hvordan de i realiteten har det eller for at modtage støtte.  Det er ikke alle pårørende, som oplever sorg før et dødsfald, og det er hverken godt eller dårligt. Man kan dog tænke på sorg, som et udtryk for en naturlig del af sorgkontinuummet.

Samtidige depressionssymptomer

Et dansk studie har vist, at mange sorgsymptomer før et dødsfald kan hænge sammen med samtidige symptomer på depression, at man ikke har været forberedt på dødsfaldet, at man selv står for en stor del af plejen, at man ikke får kommunikeret om den forestående død og så oplevelsen af at have været overvældet af for mange informationer omkring prognosen. Et andet studie har vist, at hvis man viser rigtig mange sorgsymptomer før et dødsfald, kan det øge risikoen for, at man senere udvikler forlænget sorglidelse.

Eksempler på sorgsymptomer før et dødsfald

• Tristhed, grådlabilitet
• Frygt (dødsfaldet, forandringer, fremtiden)
• Irritabilitet, vrede
• Skyldfølelse
• Ensomhed
• Ønske at have nogen at tale med
• Angst, konstant bekymringen
• Fysiske symptomer på angst og stress
• Optagethed med den syge
• Tanker, forestillinger om døden

Litteratur: