Grupper til børn
Kvinde fra Syddanmark, hvis barn er syg
Hej
Jeg vil høre om I har grupper til børn med kræft og til søskende?
Svar
Kære du,
Det gør mig ondt, at du har et barn med kræft, og jeg tænker, at det er en rigtig hård tid du har været og fortsat skal igennem. Jeg synes det er rigtig godt, at du tager hånd om situationen med dine børn ved at kontakte os. Desværre har vi ikke grupper for kræftramte børn.
Nu ved jeg ikke hvor gamle dine børn er, men i forhold til grupper for søskende til en kræftramt, tilbyder vores psykologer hjælp gennem individuel- og gruppeterapi til børn. For unge i alderen 16 – 27 år, hvis søskende er alvorligt syge eller døde, tilbyder vi gruppeterapi. For se et overblik over vores tilbud kan du se HER. Derinde kan du også udfylde en formular, for at blive ringet op af en psykolog herinde fra omkring behandling.
Jeg er desuden bekendt med, at Kræftens Bekæmpelse de fleste steder i landet har tilbud til børn som selv har, eller hvis søskende har kræft. Jeg sidder som frivillig, fordi jeg har mistet min mand, og i forbindelse med min mands sygdom og død gik jeg hos en psykolog i Kræftens Bekæmpelse, et forløb jeg kun kan tale godt om. Måske du og din familie også kan bruge det tilbud. Jeg er sikker på, at de kan vejlede dig, hvis du giver dem er kald på tlf. nr. 35257500.
Jeg tror og håber på, at dit syge barn bliver raskt, og at du og dine børn får den hjælp, I har behov for.
De bedste hilsner
Connie
Kvinde fra Syddanmark, hvis barn er syg
Hej
Jeg vil høre om I har grupper til børn med kræft og til søskende?